Forside Nyheder 2 mærker er langt foran de andre: Her er de...

2 mærker er langt foran de andre: Her er de mest populære elbiler i Danmark

2 mærker er langt foran de andre: Her er de mest populære elbiler i Danmark
VADZIM SHUBICH / Shutterstock.com

2 mærker er langt foran de andre.

Lige nu læser andre

Der var fremgang i antallet af nyregistrerede biler i Danmark i september 2025.

I løbet af måneden blev der nemlig indregistreret 17.702 nye biler, hvilket svarer til en stigning på 13,8 procent. Det markerer afslutningen på tredje kvartal med et resultat, som er 11,6 procent højere end sidste år.

Det er især elbiler, der driver udviklingen – i september blev der indregistreret 12.992, hvilket svarer til en markedsandel på 73,4 procent.

Ser man udelukkende på markedet til private, udgjorde elbilerne over 90 procent af de nyregistrerede personbiler. Det vil sige, at 9 ud af 10 nye biler til private var en elbil.

“Væksten i bilsalget i september viser tydeligt den store interesse for nye biler i Danmark, særligt for grønnere, eldrevne modeller. Det har medført flere grønne rekorder, herunder en elandel på over 70 procent blandt alle nye personbiler og over 90 procent til private. Det er ikke kun en positiv udvikling for branchen, men også en nøgle til at nedbringe CO₂-udledningen i Danmark. Derfor er det naturligvis en udvikling, vi bør fastholde,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark, ifølge en pressemeddelelse.

Læs også

Vores nordiske naboer har også gjort sig erfaringer med at omstille bilparken, og i Sverige har manglende økonomisk støtte haft alvorlige negative konsekvenser for udviklingen.

Sverige lå foran Danmark i antallet af nyregistrerede elbiler i 2023, men dalende politisk støtte i Sverige har betydet tilbagegang i de seneste to år. Nu ligger andelen af nyregistrerede elbiler på under 35 procent.

“Hvis man i Danmark fjerner støtten til elbiler for tidligt, vil det påvirke salget af elbiler negativt – præcis som vi har set i Sverige. Det er vigtigt med en langsigtet politik, der holder fast i de rette værktøjer for at opnå den ønskede effekt på både klima, virksomheder og forbrugere,” siger Mattias Bergman, CEO i Mobility Sweden, der repræsenterer den svenske bilindustri.

I Danmark er fremtiden for økonomiske incitamenter uafklaret, og tiden er ved at løbe ud.

Med kun få måneder til årsskiftet står de nuværende afgiftsfordele til at blive udfaset, og de svenske erfaringer viser, at det vil få store konsekvenser for elbilernes udvikling.

Læs også

Det skaber usikkerhed for både forbrugere  og truer med at underminere den grønne omstilling.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen har dog understreget, at hun vil prioritere at fastholde udviklingen i elbilsalget, men der foreligger endnu ingen konkrete planer.

Skatteministerens tilkendegivelse er positiv, men kræver samtidig, at der snart træffes en beslutning om bilafgifterne. En grøn bilfremtid sikres ved at gøre valget af elbiler permanent attraktivt, til gavn for både branchen, forbrugerne og ikke mindst klimaet og luftkvaliteten. Men tiden er knap, og der er behov for handling nu. Uden stærke incitamenter forventer vi en opbremsning i antallet af elbiler – hvilket ikke er i overensstemmelse med politikernes grønne ambitioner,” siger Mads Rørvig.

Mobility Denmark offentliggør hver måned en opgørelse over bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.

Du kan se top 10 personbiler i september 2025 herunder:

Ads by MGDK