Emil Martesen
Der er trist nyt til Ozempic- og Wegovy-brugere.
De populære vægttabsmidler Ozempic og Wegovy har på kort tid ændret måden, mange tænker om kost og sundhed.
Nye forskningsresultater viser dog, at medicinen også påvirker hjernen på en måde, der vækker bekymring blandt eksperter.
Ændrer hjernens signaler
Ozempic og Wegovy er såkaldte GLP-1-præparater, som oprindeligt blev udviklet til behandling af type 2-diabetes.
De har siden opnået enorm popularitet som vægttabsmedicin, og både almindelige brugere og kendte personer har fortalt, hvordan deres appetit og sukkertrang næsten forsvinder efter få uger.
Det skriver mediet unilad.com.
En ny rapport fra Novo Nordisk og analysefirmaet Market Track viser, at medicinen påvirker hjernens måde at tænke på mad.
Forskerne beskriver fænomenet som en dæmpning af den såkaldte ‘madstøj’, altså et udtryk for de konstante tanker om mad, som mange mennesker oplever.
Ifølge psykologen Charlotte Ord opstår madstøj, når hjernen registrerer madrestriktioner og fejltolker dem som en form for hungersnød, og det får hjernen til at fokusere intenst på mad, selv når der ikke er reel sult.
Stilhed i sindet
Undersøgelsen omfattede 550 personer, der anvendte semaglutid, det aktive stof i Ozempic og Wegovy.
Over halvdelen fortalte, at de før behandlingen brugte en stor del af dagen på at tænke på mad, og efter nogle måneder med medicinen faldt antallet markant.
Flertallet oplevede en tydelig ro i sindet og beskrev, at de spiste mindre og følte sig mere i balance.
Flere deltagere sagde, at medicinen havde givet dem en form for mental frihed, fordi de ikke længere tænkte konstant på mad.
Flere ubesvarede spørgsmål
Ifølge Senior Vice President og kommende Chief Medical Officer hos Novo Nordisk, Filip Knop, viser resultaterne, at medicinen kan have en positiv effekt på både fysisk og mental sundhed.
Han lægger dog ikke skjul på, at der fortsat mangler forskning i, hvordan GLP-1-præparater påvirker hjernen på længere sigt.
Selvom resultaterne giver håb for mange, rejser de også et vigtigt spørgsmål: Hvor meget bør man ændre på hjernens naturlige signaler i jagten på vægttab?
