Nicolai Haugsted
I en ny undersøgelse har lægerne gjort forbløffende opdagelse, der kæder kræftbehandling og i forvejen kendt vaccine sammen.
Et overraskende fund fra forskere offentliggjort i Nature peger på, at mRNA-vacciner mod COVID-19 ikke blot beskytter mod virusinfektioner – de kan også gøre visse kræftformer mere modtagelige for immunterapi.
Studiet har undersøgt patienter med melanom og lungekræft (NSCLC), der blev behandlet med såkaldte “immune checkpoint inhibitors (ICI)”. Ifølge resultaterne havde patienter, der modtog en COVID-19-vaccine inden for 100 dage efter opstarten af ICI-behandling, markant bedre overlevelse end dem, der ikke blev vaccineret.
I lungekræftgruppen havde de vaccinerede patienter en treårig overlevelsesrate på næsten 56 procent mod 31 procent hos de uvaccinerede, mens overlevelsen blandt melanompatienter steg fra 44 til 68 procent. Det svarer til en halvering af dødsrisikoen i begge patientgrupper.
Forskerne peger på, at vaccinen sætter gang i en voldsom immunreaktion med frigivelse af “type I interferoner” – signalstoffer, der aktiverer kroppens T-celler og gør dem bedre til at genkende kræftceller. Samtidig får reaktionen tumorerne til at udtrykke PD-L1, som gør dem mere sårbare over for ICI-behandling.
Effekten blev bekræftet i forsøg med mus, hvor vaccinen kun havde den ønskede virkning, når interferon-receptoren (IFNAR1) var aktiv. Dermed tyder alt på, at selve interferonresponsen spiller en afgørende rolle.
Interessant nok viste forskerne, at almindelige influenzavacciner ikke havde samme effekt, og at fordelen især gjaldt for såkaldte “kolde” tumorer – kræfttyper, der normalt ikke reagerer på immunterapi.
Forskerholdet understreger, at resultaterne stadig er foreløbige og skal bekræftes i større, kliniske forsøg. Alligevel åbner de for tanken om, at eksisterende mRNA-vacciner kan bruges som et simpelt supplement til at “varme” immunsystemet op mod kræft – uden behov for skræddersyede og kostbare vacciner.
