Måske du lige burde tjekke din kupon.
Lige nu læser andre
Var du et smut i Meny på Frederiksberg i København i sidste uge? Og købte du så en kupon med tre rækker til fredagens trækning i Eurojackpot?
Så skal du nok lige tjekke, om der skulle være gevinster på kuponen, for den kan vise sig at være en hel del mere værd, end de 45 kroner, som du gav for den…
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Der var ingen, som vandt førstepræmien i fredagens trækning, men der var til alligevel to danskere, der blev millionærer: Den ene på en andenpræmie, som altså blev vundet på den kupon, som blev købt i Meny.
Der er ikke andre gevinster på kuponen udover andenpræmien, som altså kaster ikke mindre end 1.841.987 kroner af sig – såsnart vinderen melder sig.
Læs også
Udover andenpræmien, så var der sørme også en dansk tredjepræmie, som giver hele 1.211.937 kroner. Den blev vundet af en dansker fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der har spillet med via sin mobil.
“Selvom vi uddeler milliongevinster hver uge, er det aldrig blevet rutine. Hver ny vinder er en ny glædelig historie, og det er vi stolte over at være en del af i Danske Spil,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot.
Næste trækning i Eurojackpot er tirsdag aften, og der er godt og vel en kvart milliard kroner i førstepræmiepuljen: 266 millioner for at være helt præcis.
Og for en god ordens skyld, så er her tallene fra fredagens trækning:
Eurojackpot, vindertal, 31. oktober
Læs også
5, 11, 40, 41, 47
Eurojackpot, stjernetal, 31. oktober
1, 5