Forside Trafikken 60 nye stærekasser ruller ud over landet: Her risikerer du...

60 nye stærekasser ruller ud over landet: Her risikerer du snart en bøde

speed control camera
Shutterstock.com

Danmark gearer op til en ny bødebølge på vejene.

Lige nu læser andre

Forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 er enige om, at årets udmøntning fra puljen til bedre trafiksikkerhed skal gå til stærekasser. 

I alt udmøntes 64,2 millioner kroner til 30 nye stærekasser, og de eksisterende 20 standere opgraderes med nyt udstyr. 

ATK-standerne placeres langs landevejene, og de skal bidrage til, at hastighedsgrænserne på vejene bliver overholdt, så trafiksikkerheden på strækningerne forbedres. 

Sådan skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Der har siden 2018 været opsat 20 stærekasser forskellige steder i Danmark, som har betydet en markant reduktion i gennemsnitshastigheden, der nu på alle lokationer er under den tilladte hastighedsgrænse.

Læs også

Pengene fra puljen går konkret til:

  • Udskiftning af de eksisterende 20 ATK-standere
  • Etablering af 30 nye standere på 15 lokationer 

Udover opgraderingen af de eksisterende 20 stærekasser og de 30 nye stærekasser, vil der også blive sat 10 stærekasser op ved 5 motorveje. Dermed kommer det samlede antal stærekasser i Danmark op på 60, som bliver fordelt over hele landet.

Forligskredsen har også besluttet, at midler fra puljen til adfærdsregulerende tiltag vedrørende trafiksikkerhed skal gå til driften af de i alt 60 ATK-standere. Der er en samlet udgift til drift på 2,8 millioner kroner årligt, og puljen finansierer driften frem til puljens udløb i 2035.

De i alt 60 ATK-standere driftes sådan, at de vil have bødeaktivitet på skiftende tidspunkter og bødeaktiviteten i Danmark forbliver uændret.

Fakta

Der udmøntes i alt 64,2 millioner kroner fra puljen til bedre trafiksikkerhed

  • 20,7 millioner kroner til opgradering af eksisterende ATK-standere.
  • 43,5 millioner kroner til etablering af 30 nye ATK-standere.

Læs også

Udover projekterne, der finansieres af midler fra puljen til bedre trafiksikkerhed, sætter forligskredsen gang i etableringen af støjstærekasser langs motorveje for 15,7 millioner kroner.

Det forventes, at etableringen af de 60 ATK-standere kan påbegyndes i 2027 med en gradvis udrulning.

Ads by MGDK