Nicolai Haugsted
I dag skal EU-domstolen træffe vigtig beslutning.
EU’s øverste domstol skal tirsdag tage stilling til, om unionens direktiv om mindsteløn skal annulleres – en sag, der har sat gang i en af de mest principielle diskussioner om arbejdsmarkedspolitik i nyere tid.
Det skriver DR.
Direktivet forpligter medlemslandene til at sikre, at arbejdstagere får en passende mindsteløn gennem enten overenskomster eller lovgivning. Men i Danmark har regeringen længe ment, at EU går for langt og griber ind i noget, der hører hjemme i nationale hænder.
Siden september 2024 har Danmark formelt forsøgt at få direktivet underkendt gennem et såkaldt annullationssøgsmål. Argumentet har hele tiden været det samme: Løndannelse skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter – ikke dikteres fra Bruxelles.
Tidligere beskæftigelsesminister og nuværende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kaldte sagen “et principielt spørgsmål” og har flere gange peget på, at den danske model står og falder med parternes selvbestemmelse.
Flere andre EU-lande har derimod støttet direktivet og ser det som et værn mod løntrykkeri og et skridt mod mere social retfærdighed. Direktivet fastlægger dog ikke en fælles europæisk mindsteløn, men stiller krav til, at alle medlemslande skal have en ordning, der sikrer lønmodtagere en “passende” løn.
Uanset udfaldet tirsdag kan konsekvenserne blive vidtrækkende. Hvis Danmark får medhold, kan direktivet enten annulleres eller ændres markant – og EU’s rolle i lønpolitik vil blive begrænset. Men hvis domstolen stadfæster direktivet, får EU styrket sin position på området, og Danmark skal fortsat implementere reglerne.
