Nicolai Haugsted
Allerede fra 2026 vil man se kunstig intelligens overtage mange stillinger fra almene borgere, vurderer ekspert.
Robotterne kommer ikke med geværer – de kommer med PowerPoint-skabeloner og automatiske e-mails.
Kunstig intelligens, der tidligere blev hypet som et hjælperedskab, er nu i færd med at blive en konkurrent til medarbejdere i tusindvis af stillinger.
Ifølge UNIlad via. en ny rapport fra det britiske Chartered Institute for Personnel and Development (CIPD) forventer næsten hver sjette arbejdsgiver at skære ned på personalet det kommende år og erstatte mennesker med AI-løsninger.
Sekretærer og mellemledere først for
Kontorlandskaberne ser ud til at blive de første ofre. Hele 62 procent af arbejdsgiverne regner med at reducere antallet af administrative medarbejdere – de, der håndterer alt fra lønsedler til mødekalendere.
Også ledelseslaget står for skud. 28 procent af virksomhederne planlægger at trimme i chefstolenes rækker, mens 27 procent overvejer at lade AI overtage opgaver i salgs- og serviceafdelingerne.
Industriarbejdere kan heller ikke ånde lettet op. Omkring hver fjerde virksomhed forventer at skære ned på semi- eller ufaglærte stillinger, mens 13 procent vil forsøge at automatisere selv det mere håndværksmæssige arbejde – et område, hvor maskiner stadig halter bagefter.
Akademikere heller ikke fredet
Selv ansatte med videregående uddannelser er ikke immune. 17 procent af arbejdsgiverne vurderer, at også tekniske specialister og akademikere kan blive overflødige i takt med, at AI bliver mere avanceret.
Men ikke alle tror på, at udviklingen fortsætter uendeligt. Flere markante investorer advarer nu om, at vi står midt i en ny “AI-boble” – en overophedet tech-feber, hvor forventningerne til teknologien er langt større end dens faktiske afkast.
Boblen der kan briste
Michael Burry, investoren kendt fra filmen The Big Short, har sat 840 millioner britiske pund på, at hypen vil kollapse. Han har blandt andet shortet aktier i chipgiganten Nvidia og softwarefirmaet Palantir.
Også Microsofts grundlægger Bill Gates har advaret om paralleller til dotcom-krakket i 00’erne, hvor internettets vilde spekulationsår fik en brat opbremsning.
