Nu lov træder i kraft 1. januar: Rammer både din pung og din sundhed

Danskernes træningsvaner står over for en gevaldig rusketur ved årsskiftet.

Politiske beslutninger, tekniske EU-regler og et folkesundhedsbillede i bakgear er røget i samme gryde, og ingredienslisten peger i retning af højere priser, mere bekymring og flere rynkede panderynker i fitnessbranchen.

Udviklingen falder sammen med prognoser, der peger på markant flere svært overvægtige borgere i 2035, hvilket får både eksperter og branchefolk til at hive alarmklokkerne frem.

Fokus samler sig især om en ændring, som kommet snigende gennem en EU-dom: Fra 1. januar pålægges al kommerciel holdundervisning og personlig træning moms. Det betyder, at alt fra spinning og crossfit til dans, yoga og PT-timer stiger mærkbart i pris – og timingen kunne dårligt være værre, mener fagfolk, der allerede nu kæmper med at holde folk aktive.

Henrik Brandt, direktør for IdrætsPlatformen Danmark, langer kraftigt ud efter pakken og peger på, at politikerne får hård kritik i sundhedssektoren.

“Pris­stigninger på motion er ikke det bedste politiske signal at sende. Når politikerne samtidig sænker afgifterne på sukker og chokolade, tager mange i sundhedssektoren sig til hovedet,” siger han til B.T. Brandt vurderer samtidig, at prisstigningerne vil komme bag på store dele af befolkningen og ramme skævt, fordi de unge er de mest hyppige brugere af kommercielle centre og ofte har mindst luft i økonomien.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 40 procent af de 16-34-årige træner i kommercielle centre jævnligt. Det får eksperter til at frygte, at netop de unge vil være første gruppe til at drosle ned, når kontingentet hopper et trin opad. Staten forventer derimod at få omkring 200 millioner kroner i kassen som følge af ændringen – en vurdering, der får flere branchefolk til at hævde, at sundhed er blevet gjort til en budgetpost snarere end en politisk prioritet.

Regeringens “modsvar”

Regeringen har forsøgt at indføre et plaster i form af et motionsfradrag, der kan skrives på forskudsopgørelsen.

Ordningen har dog begrænset effekt: Fradraget gælder kun for personer over 30, og kun for visse typer motion.

Skatteværdien ligger på 450 kroner årligt, hvilket får flere eksperter til at mene, at fradraget mest af alt ligner en symbolsk håndsrækning. Flere peger desuden på, at systemet kan blive svært at administrere, og at mange reelt risikerer at stå uden brugbar kompensation.

Hos SMVdanmark frygter man især for de mange selvstændige, der driver mindre fitnesscentre, yogastudier og træningslokaler med én eller to ansatte. Her er økonomien i forvejen skrøbelig, og udsigten til både moms og usikkerhed om fradrag skaber stor uro.

“Vi forventer, at abonnementerne bliver dyrere, og frygter, at fradraget ikke kommer til at fungere. Dermed ender fitnesscentrene med sorteper. Men det samme gør danskernes sundhed. Vi er bekymrede for, at danskerne vil blive mindre aktive,” siger underdirektør Alexander Søndergaard til mediet.

Flere brancheaktører fortæller, at personlige trænere og instruktører er blandt dem, der står mest udsat. Mange lever af små hold, lokale kunder og løbende fornyelser af klippekort – og hver procent i udgiftssiden gør en forskel.

Derudover skaber fritagelsen for kommunale idrætsforeninger en skævhed, som især private centre står og sveder over, fordi konkurrencevilkårene ændrer sig dramatisk fra den ene dag til den anden.

Samtidig pointerer eksperter, at de politiske beslutninger risikerer at skubbe aktivteten i en retning, der kolliderer med folkesundhedsmålene. Brandt fremhæver, at politikerne mister en mulighed for at løfte folkesundheden på de områder, hvor effekten ville være størst – og at momsen, i stedet for at motivere til bevægelse, risikerer at gøre det modsatte.