Forskere opdager: Denne overraskende ting kan udløse migræne

Mad, stress, søvn og vejr er muligvis ikke de eneste udløsere at tage højde for, hvis man har et ønske om at forebygge migræne. Hvor stabil din daglige rutine er, kan også spille en vigtig rolle i denne forbindelse.

Forskere fra Harvard og Massachusetts General Hospital brugte en samlet ‘overraskelsesscore’ til at måle, hvor uventede deltagernes daglige oplevelser var, og resultaterne viste, at den var forbundet med risikoen for et kommende migræneanfald.

I deres analyse af 109 voksne, som primært var kvinder, var ‘højere overraskelse markant forbundet med øget risiko for migræne inden for 12 og 24 timer’, ifølge holdet af forskere bag artiklen. Det skriver Newsweek.

“Meget af dette stemmer overens med, hvordan mange mennesker og jeg selv har forstået migræne, som ofte skyldes en hypersensitivitet med reaktion på ændringer i stimuli,” sagde Dr. Noah Rosen, direktør for Northwell Health’s Headache Center, som ikke var involveret i forskningen.

“De stimuli, der udløser migræne, kan enten være endogene og komme fra personen selv, som ændringer i hormoner under menstruation eller overgangsalder, eller de kan komme fra eksterne kilder som dehydrering eller ændringer i vejret. På mange måder bliver migræne udløst af en ændring i homeostase.”

“Det er den måde, kroppen regulerer sig selv på, hvad enten det er gennem mad eller drikke eller søvn eller stress. Denne undersøgelse understreger igen, at disse ændringer faktisk kan være en udløser eller akut årsag til et anfald.”

Han uddyber det nye begreb ‘overraskelse’ og tilføjede, at det handler om, at noget ikke er en del af din dagligdag.

“De beskriver noget, der ligger udenfor det normale og din sædvanlige dag. Der findes ekstreme eksempler på dette. For eksempel er posttraumatisk stresslidelse eller akut stresslidelse defineret ved, at man har oplevet noget, der ligger ud over hverdagens erfaringer,” sagde han.

“I mindre dramatisk form kan migræne også repræsentere sådanne oplevelser, som forstyrrer normal adfærd eller er uventede.”

Forskerne understregede, at deres resultater støtter brugen af den føromtalte overraskelsesscore som et ‘dynamisk, individualiseret mål, der kan estimere kortsigtet risiko for migræne’.

Samtidig påpegede de, at det kan bruges som en ‘personcentreret, informationsteoretisk tilgang til at forstå udløsere af migræne, hvor man bevæger sig ud over statiske lister over potentielle årsager for at tage højde for hverdagens uforudsigelige og kontekstsensitive karakter’.

De foreslår, at det nye værktøj kan indarbejdes i systemer, der forudsiger migræne, og dermed give personer en mere effektiv og personlig strategi til at håndtere risikoen for hovedpine.

“Vores kroppe opretholder homeostase; altså den rette mængde mad, søvn og væske. En migræne kan på nogle måder være et alarmsystem, der aktiveres, når noget af dette bliver forstyrret,” sagde Rosen.

“Kun 70 procent af personer med migræne kan identificere udløsere. Og det kan skyldes, at de ikke har nogen, eller at de ikke er opmærksomme på dem. Nogle gange kan det at lægge mærke til disse ændringer i din daglige aktivitet give indsigt i, hvorfor anfald opstår.”

Dette kan omfatte alt, der adskiller sig fra dine sædvanlige aktiviteter eller kræver andre reaktioner end normalt. Det kan derfor være alt fra gode eller dårlige nyheder til konflikter og ændringer i rutiner på arbejde, skole eller derhjemme.

“Disse begivenheder kan ikke altid undgås. Jeg mener, at det at holde sig fleksibel, opmærksom og selvreflekterende kan være meget nyttigt i forhold til enten at undgå eller håndtere disse migræneanfald,” tilføjede Rosen.