Mikkel Petersen
Forskere advarer om alvorlige sundhedsrisici.
Frysepizza, sodavand, færdigretter og slik fylder mere og mere i danskernes hverdag.
Nu viser verdens hidtil største gennemgang af forskningen, at ultraforarbejdede fødevarer kan påvirke stort set hele kroppen negativt.
Massiv dokumentation
Studiet, publiceret i det anerkendte tidsskrift Lancet, bygger på 104 langtidsstudier. I 92 af dem fandt forskerne en øget risiko for én eller flere kroniske sygdomme hos personer, der spiste mange ultraforarbejdede produkter.
Forskergruppen vurderer, at kroppen ikke er biologisk tilpasset til den måde, maden er fremstillet på.
Den brasilianske forsker Carlos Monteiro, som står bag forskningsfeltet, går så langt som til at sige: “Evidensen peger stærkt på, at mennesker ikke er biologisk tilpasset til at indtage det.”
Det skriver TV2.
Skader på kroppens systemer
Ultraforarbejdede fødevarer er industrifremstillede produkter med ingredienser og teknikker, man ikke kan reproducere derhjemme.
Det kan være tilsætningsstoffer, kunstige sødestoffer eller tekstureringsmidler, som ændrer madens smag, struktur og belønningsprofil.
Flere eksperter peger på, at denne type mad påvirker kroppens energiomsætning og dermed organernes funktion.
Produkterne spises ofte hurtigt, og de er designet til at stimulere hjernens belønningssystem, hvilket gør det sværere at stoppe, når man er mæt.
Hvorfor er det blevet så udbredt?
Ultraforarbejdede fødevarer er ofte billige, lette at få fat i og udviklet til at smage godt. Det forklarer, hvorfor de gennem de seneste årtier har fyldt stadig mere i indkøbskurven.
Forskningen på området er forholdsvis ny. Først i løbet af de seneste 10–15 år er der kommet bred opmærksomhed på, hvordan disse produkter forbindes med sygdomme som type 2-diabetes, overvægt og forhøjet blodtryk.
Flere alvorlige risici
Studiet kobler ultraforarbejdede fødevarer til en række sygdomme, der ofte følger med vægtstigning.
Det gælder forhøjet kolesterol, hjerte-kar-sygdomme, tarmlidelser og visse former for kræft.
Professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse vurderer, at forskernes konklusioner stemmer overens med hendes erfaring: “Vi har energiomsætninger i alle vores celler, og når man påvirker den, vil det selvfølgelig påvirke de forskellige organsystemer,” siger hun.
