Mikkel Petersen
Eksperter advarer om et kollaps, hvis Europa ikke vågner omgående.
Den militære støtte til Ukraine er faldet markant i år. 2025 ser ud til at blive det år siden invasionen i februar 2022, hvor Ukraine modtager færrest midler.
Det viser en ny opgørelse fra Kiel Instituttet og udviklingen vækker alvorlig bekymring hos eksperter.
I alt er der i år blevet allokeret 32,5 milliarder euro i militær støtte. Niveauet ligger langt under gennemsnittet for 2022 til 2024, hvor donorlandene tilsammen gav 41,6 milliarder euro om året.
For at nå tidligere års niveau kræves yderligere 9,1 milliarder euro inden nytår. Det er en opgave, der forudsætter mere end en fordobling af tempoet i de nuværende støttebidrag.
Det skriver TV2.
USA trækker sig tilbage
Fraværet af amerikansk støtte præger situationen tydeligt. USA har i 2025 stort set stoppet sine militære bidrag til Ukraine, selv om landet tidligere var den absolut største donor.
Ifølge militæranalytiker Anders Puck Nielsen har præsident Zelenskyj i år brugt uforholdsmæssigt meget tid på at sikre international opbakning, blandt andet ved at forsøge at samarbejde med den nye amerikanske administration.
I sommer fandt europæiske lande en nødløsning, hvor de kan købe amerikansk materiel og sende det videre til Ukraine.
Ordningen fungerer dog kun, hvis europæerne faktisk vælger at finansiere indkøbene, og den samlede støtte fra Europa er indtil videre langt fra tilstrækkelig.
Rusland rykker frem
Konsekvenserne på slagmarken er tydelige. Rusland har kunnet fastholde sit tempo og fortsætte erobringen af ukrainsk territorium. Ukraine har derimod ikke haft kræfter til at gennemføre større modangreb.
TV 2’s korrespondent Claus Borg Reinholdt vurderer, at Europa ikke har formået at udfylde det hul, USA har efterladt, særligt fordi Ukraine mangler både luftforsvar og ammunition.
Store forskelle internt i Europa
Flere store europæiske lande har øget deres støtte, selv om niveauet fortsat ligger under de nordiske landes målt relativt.
Sydeuropæiske lande bidrager i mindre grad, muligvis fordi deres regeringer prioriterer nationale velfærdsudgifter.
EU-Kommissionens forslag om at benytte indefrosne russiske midler til at finansiere Ukraine opfattes derfor som en attraktiv løsning i dele af Europa.
Dansk støtte deler befolkningen
En ny Megafon-måling viser, at halvdelen af danskerne fortsat ønsker, at Danmark skal være blandt de største bidragsydere.
Den kritiske andel er dog vokset til 30 procent efter flere ugers politisk debat om balancen mellem velfærd og udenrigspolitik.
Danmark har siden invasionen ydet militær støtte for omkring 70 milliarder kroner.
