Forside Biler 1. januar træder stor ændring i kraft: Får stor betydning...

1. januar træder stor ændring i kraft: Får stor betydning for alle benzin- og dieselbilsejere

benzin diesel tankstation
Foto: Privat

Fra 1. januar vil benzin- og dieselbilsejere kunne mærke en stor forskel.

Lige nu læser andre

Konkurrencen på benzinmarkedet er svækket.

Det skal der laves om på, så tankstationerne i højere grad konkurrerer om kunderne om den bedste pris.

Fra 1. januar skal brændstofselskaberne offentliggøre deres priser i realtid.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Det vil sige den pris, som fremgår af standeren på tankstationen skal også være tilgængelig online, for eksempel på tankstationernes hjemmeside.

Læs også

For at sikre at danske bilister nemt og hurtigt kan finde den bedste pris, kan man nu finde prisen i realtid på Google Maps.

Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør priserne lettilgængelige for forbrugerne.

Det betyder, at man fra årsskiftet kan sidde hjemme i sofaen og, inden man sætter sig ud i bilen, bestemme sig for, hvilken tankstation med den bedste pris man vil køre til.

”Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også løbende holde øje med, om konkurrencen reelt bliver forbedret til gavn for de danske bilister.

Læs også

Ads by MGDK