Kamille Isaksen
Fredag morgen blev endnu et kapitel lagt til en i forvejen lang konflikt.
Når man vågner op til nyheder fra krigen i Ukraine, er det ofte meldinger om luftalarmer, missiler og natlige angreb.
Billedet er blevet en fast del af hverdagen for mange ukrainere, mens resten af Europa følger udviklingen tæt fra sidelinjen.
Konflikten fylder også i den internationale politik, hvor diplomatiske udmeldinger og militære handlinger ofte går hånd i hånd.
Samtidig flyver påstande og modpåstande frem og tilbage mellem parterne.
Netop sådan et forløb har præget de seneste meldinger fra Rusland og Ukraine.
Fredag morgen blev endnu et kapitel lagt til en i forvejen lang konflikt.
Avanceret missil
Tidligt fredag angreb Rusland en række mål i Ukraine med det ballistiske missil Oreshnik.
Ifølge Ruslands forsvarsministerium er der tale om et af landets mest avancerede våbensystemer.
Angrebet bliver af russisk side beskrevet som en direkte reaktion på et påstået forsøg på at ramme præsident Vladimir Putins bolig i Novgorod regionen sidst i december.
Det oplyser Ruslands forsvarsministerium.
Ministeriet oplyser, at missilangrebet er en gengældelse for det, Rusland kalder et målrettet angreb mod præsidentens residens.
Ukraine har gentagne gange afvist anklagerne og nægter at have haft planer om at ramme Putins bolig.
De ukrainske myndigheder har ikke taget ansvar for det, Rusland beskriver som et angreb.
Oplysningerne kan ikke bekræftes uafhængigt.
Advarede før angrebet
Samtidig meldte det ukrainske luftvåben natten til fredag om flere russiske angreb.
Advarslerne blev delt via beskedtjenesten Telegram og omfattede både droner og ballistiske missiler.
Ifølge meldingerne blev befolkningen i flere områder bedt om at søge dækning, mens luftforsvaret var aktivt.
Angrebene føjer sig til en række lignende hændelser, hvor missiler og droner har været brugt i stor skala.
