Disse boligejere skal tjekke dette omgående.
Lige nu læser andre
2026 er startet med rigtig dårlig vejr vil mange argumentere for, og nu ser vejret ud til at give plusgrader, hvilket særligt sommerhusejere skal være opmærksomme på.
Det kolde vejr kan have ført til frostskader i primært sommerhuse, og disse skader viser sig typisk, når vejret går fra minus- til plusgrader. Forsikringsselskabet If opfordrer derfor særligt sommerhusejere til at tjekke sommerhuset:
”Det er netop nu, at skjulte skader kan vise sig, fordi vejret er skiftet. Skaderne er ofte dyre og omfattende at reparere, fordi de kan ødelægge gulve og vægge,” siger Helene Ibsen, boligchef i If i en pressemeddelelse
Risikoen for frostskader er særlig stor for sommerhusejere, der har slukket for varmen uden at tømme rørene for vand. Vandet i rørene fryser til is under frostvejr, og det får rørene til at sprænge. Når frosten aftager, smelter isen i rørene, og vandet løber ud.
Husk varmen
Man er ikke dækket af forsikringen, hvis frostsprængningen skyldes, at man har slukket for varmen.
Læs også
”Det kan være fristende at slukke helt for varmen, men man bør altid sørge for, at huset er tilstrækkeligt opvarmet, så alle rør holdes frostfrie,” siger Helene Ibsen.
Er uheldet ude og sprænger et vandrør på grund af frost, fordi et tilfældigt svigt i varmeforsyningen har lukket for varmen, kan skaden være dækket af bygningens forsikring. Men det forudsætter, at man har fulgt kravet om at have varme på, lyder det fra Helene Ibsen.
Tjek loft for fygesne
Sommerhusejere bør også være opmærksomme på, at fygesne kan have trængt ind i boligen gennem ventilationsåbninger, under tagsten eller ved inddækninger efter snevejret. Når sneen smelter, kan det føre til fugt- og vandskader samt skimmelsvamp.
If anbefaler derfor boligejere at tjekke loftet for skader efter fygesne.
Sådan forebygger du frostsprængninger i dit sommerhus
Læs også
- Sørg for, at huset er tilstrækkeligt opvarmet, så alle rør holdes frostfrie – også dem, der løber i skunkrum, på loftet mv.
- Luk for vandet ved hovedhanen og tøm alle vandrør, hvis huset ikke er tilstrækkeligt opvarmet.
- Sørg for at frostsikre toilettet og kom frostvæske i alle afløb
- Aflås målerbrønden, hvis det er muligt, så stophanen ikke kan åbnes
- Tøm din vaske- og opvaskemaskine for vand