Nicolai Haugsted
Hvis Trump ønsker at gå videre med sinde trusler, kan EU slå tilbage – og på en måde selv han kan forstå.
Trusler om straftold mod Danmark og flere europæiske Nato-lande har sat et markant asymmetrisk magtforhold i spil.
Set isoleret fremstår Danmark uden reel muskelstyrke over for USA og Donald Trump, men billedet ændrer sig, når konflikten løftes op på europæisk niveau.
Samarbejde i EU-regi åbner for redskaber, der rækker længere end diplomatiske markeringer. Diskussionen handler ikke kun om toldsatser og Grønlands fremtid, men også om finansielle greb, som kan få direkte konsekvenser for amerikansk økonomi.
Det skriver Ekstra Bladet.
Handelsbazooka og finansielt pres
EU har allerede en velkendt handelsmekanisme, ofte omtalt som handelsbazookaen, som i yderste konsekvens kan bringes i spil mod USA.
Samtidig peger økonomer på et mere diskret, men potentielt langt mere effektivt våben: europæiske investeringer i amerikanske værdipapirer.
Ifølge erhvervsmediet Fortune sidder europæiske aktører på amerikanske statsobligationer og aktier for omkring 8.000 milliarder dollar, svarende til cirka 51.000 milliarder kroner. Salg af blot en del af disse beholdninger vil kunne presse amerikanske renter op og gøre statens låntagning dyrere.
Europa som USA’s største långiver
Baggrunden for presset er USA’s massive underskud og voksende statsgæld, som i høj grad er finansieret af udenlandske investorer. Her spiller Europa en helt central rolle.
“Europæiske lande ejer 8 billioner dollar i amerikanske obligationer og aktier, næsten dobbelt så meget som resten af verden tilsammen. I et miljø, hvor den geoøkonomiske stabilitet i den vestlige alliance bliver forstyrret på et eksistentielt plan, er det ikke klart, hvorfor europæerne skulle være lige så villige til at spille denne rolle,” skriver George Saravelos, chef for valutaresearch hos Deutsche Bank.
Ifølge ham er Europa dermed ikke blot politisk, men også finansielt tæt vævet sammen med USA.
Danske pensionskasser som fortrop
Historikken viser, at finansmarkeder kan få politisk effekt. Danske pensionsfonde var blandt de første til at trække investeringer hjem under turbulensen i april sidste år, da Donald Trump lancerede omfattende straftold mod en række lande.
Kombinationen af stigende renter og faldende aktiekurser bidrog dengang til et amerikansk kursskifte.
Aktuel uro kan ifølge Deutsche Bank give ny motivation til at reducere europæisk eksponering mod dollarbaserede aktiver, især hvis den transatlantiske konflikt eskalerer yderligere.
Konsekvenserne stopper ikke ved finansmarkederne. Stigende renter og dyrere lån kan hurtigt få betydning for amerikanske vælgere frem mod midtvejsvalget i november, hvor alle pladser i Repræsentanternes Hus samt 33 senatspladser er på spil. Skift i magtbalancen her vil kunne bremse store dele af Trumps politiske dagsorden.
“Med USA’s nettostilling i den internationale investeringspositionering på rekordlave negative niveauer har den gensidige indbyrdes afhængighed mellem europæiske og amerikanske finansmarkeder aldrig været højere,” konkluderer Deutsche Bank.
