En ændring udefra tvinger virksomheden til at tænke i nye baner.
Lige nu læser andre
Roskilde Festival har besluttet at forbyde de billige engangspavilloner, som i årevis har været fast inventar i festivalens camps.
Beslutningen rammer ikke mindst Harald Nyborg, der for mange festivalgængere er blevet selve symbolet på de hvide pavilloner, som ofte har ligget tilbage på pladsen efter musikken er stilnet af.
Hos detailkæden erkender man, at forbuddet kan få økonomiske konsekvenser, selv om man ikke står alene med salget af produktet.
“Nu er der jo mange, som sælger denne vare, så vi er ikke de eneste, der bliver mærket af dette,” siger administrerende direktør i Harald Nyborg, Gert Sand, til B.T.
Alligevel lægger han ikke skjul på, at Roskilde Festival traditionelt har været en vigtig anledning for salget af netop de billige pavilloner, som nu ikke længere må tages med ind på festivalpladsen.
Læs også
For tidligt at sætte tal på
Hvor hårdt forbuddet vil ramme omsætningen, er dog endnu uklart.
Beslutningen blev offentliggjort for nylig, og der er ikke foretaget beregninger på de økonomiske konsekvenser.
“Det er jo en ny nyhed, så vi har ikke regnet på det,” lyder det fra direktøren.
Efter sidste års festival var de hvide pavilloner ellers svære at overse. Store dele af campingområdet var dækket af efterladte konstruktioner, som blev et synligt symbol på både festkultur og ressourcespild.
Netop dette ønsker Roskilde Festival nu at komme til livs.
Læs også
Satser på alternativer
Hos Harald Nyborg håber man dog, at forbuddet ikke kun vil betyde tab.
Kæden sælger også dyrere og mere genanvendelige pavilloner, som fortsat er tilladt på festivalen, fordi de er beregnet til gentagen brug.
Forhåbningen er, at festivalgæsterne i stedet vil vælge disse løsninger, når der til sommer igen bliver opført tusindvis af camps på Roskilde Festival.
Om forbuddet reelt vil ændre festivalgæsternes indkøbsvaner, vil først vise sig, når portene åbner. Én ting står dog klart allerede nu.
De billige engangspavilloner, som i årevis har været en fast del af Roskilde Festivals visuelle udtryk, er på vej ud, og det kan mærkes hos landets byggemarkeder.