Kamille Isaksen
Debattøren mener, at Løkkes politiske linje gennem årene har været skadelig for Danmark.
I dansk politik er det sjældent, at en enkelt person kan samle så megen opmærksomhed over så lang en årrække.
Nogle politikere glider ind og ud af magtens centrum, mens andre sætter et varigt aftryk på både dagsordener og debat.
Lars Løkke Rasmussen hører til i den sidste kategori.
Med en lang karriere bag sig og et nyt parti, der igen vinder frem i meningsmålingerne, står udenrigsministeren endnu en gang centralt placeret i dansk politik.
Men popularitet og synlighed følges ikke nødvendigvis af bred opbakning.
Tværtimod møder han nu markant modstand fra debattør Eva Selsing, der retter en hård og principiel kritik mod ham og hans politiske linje.
Beskylder Løkke for at skabe splittelse
Ifølge Eva Selsing har Lars Løkke Rasmussen været en destruktiv kraft i dansk politik gennem en årrække.
Det skriver B.T.
Hun anerkender, at flere af hans reformer har haft økonomiske effekter og øget arbejdsudbuddet, men mener samtidig, at de har haft en høj pris.
Efter hendes opfattelse har Løkkes politiske kurs bidraget til at splitte befolkningen og svække den sociale sammenhængskraft.
Hun peger blandt andet på hans rolle i vedtagelsen af koranloven og hans udlændingepolitik, som hun mener reelt indebærer en fortsættelse af en omfattende indvandring.
Moderaterne har ellers profileret sig på en stram udlændingepolitik, der samtidig skal sikre adgang til international arbejdskraft.
Men ifølge Eva Selsing ændrer det ikke ved, at Danmark i hendes optik fortsætter ad en kurs, der forstærker parallelsamfund og udfordrer den nationale sammenhængskraft.
Hun finder det paradoksalt, at Løkke tidligere har advaret mod såkaldte “huller i Danmarkskortet”, mens han samtidig, efter hendes vurdering, fører en politik, der forværrer netop de problemer.
Kritisk over for heltefortællingen
Kritikken kommer på et tidspunkt, hvor Moderaterne igen står stærkere i målingerne.
En nyere Voxmeter-måling giver partiet en opbakning på 8,1 procent.
Det sker efter en folketingsperiode præget af interne sager og kritik af arbejdsmiljøet i partiets sekretariat.
Selsing undrer sig over, at Løkke fortsat hyldes som en dygtig politisk håndværker og i visse sammenhænge nærmest som en statsmand over partipolitikken.
Særligt hans håndtering af den såkaldte grønlandskrise i Washington har bidraget til et billede af ham som en samlende figur, der formåede at dæmpe en diplomatisk spænding.
Men ifølge Selsing er den fortælling overdrevet. Hun stiller spørgsmålstegn ved, hvad besøget konkret førte til, og fremhæver, at resultatet i praksis var nedsættelsen af en arbejdsgruppe.
For hende ændrer det ikke ved hendes overordnede vurdering af, at Løkkes politiske linje gennem årene har været skadelig for Danmark.
