E-Boks får en markant ændring.
Lige nu læser andre
Digital identifikation har længe været synonym med MitID. Nu melder en ny aktør sig ind i kampen om danskernes login.
E-Boks lancerer en selvstændig ID-løsning, som bliver tilgængelig for platformens omkring fem millioner brugere. Målet er at tilbyde et alternativ til både MitID og de loginmetoder, mange i dag bruger via eksempelvis Google og Facebook.
Det skriver bl.a. B.T. via. en pressemeddelelse.
Indbygget direkte i appen
E-Boks ID er integreret i den eksisterende e-boks-app. Brugere skal dermed ikke hente en separat løsning for at tage den i brug.
Løsningen kan anvendes til sikkert login på digitale tjenester og platforme. Dermed positionerer E-Boks sig som mere end blot en digital postkasse og træder ind på markedet for identitetsbekræftelse.
Læs også
Digitalt aldersbevis på vej
En central funktion i den nye løsning er et selvstændigt digitalt aldersbevis. Funktionen skal kunne bruges ved onlinekøb af varer med aldersgrænse, men også i fysiske situationer – eksempelvis ved adgang til beværtninger.
Brugen på flere områder afhænger dog af lovgivning. Dansk lov skal opdateres, før aldersverificeringen kan anvendes bredt på de relevante platforme.
Trods de juridiske forbehold har interessen været mærkbar. Ifølge pressemeddelelsen har omkring 100.000 danskere allerede downloadet den nye ID-funktion.