Mikkel Petersen
Det, der starter som kropsudsmykning, kan have dybere konsekvenser.
Tatoveringer er blevet hvermandseje. Hvor de tidligere var forbeholdt en mindre gruppe, har en stor del af befolkningen i dag mindst én tatovering.
Men samtidig vokser et nyt forskningsfelt, der stiller spørgsmål ved, hvad der egentlig sker i kroppen, når blækket først er sprøjtet ind.
Kroppen reagerer med det samme
Når tatoveringsblæk føres ind i huden, opfatter kroppen det som et fremmedlegeme.
Det sætter gang i en inflammatorisk reaktion, hvor immunsystemet straks aktiveres.
En del af blækket bliver i huden, men noget transporteres videre rundt i kroppen via immunceller og ender i lymfesystemet.
Det er netop denne proces, der har fået forskere til at undersøge, om der kan være langsigtede konsekvenser.
Det skriver Ladbible.
Mulig sammenhæng med sygdom
I de senere år er der kommet øget fokus på en mulig forbindelse mellem tatoveringer og visse sygdomme.
Et svensk studie fra Lunds Universitet har blandt andet peget på en mulig sammenhæng mellem tatoveringer og lymfekræft.
Studiet, der omfattede næsten 12.000 personer, viste, at risikoen for at udvikle lymfom var højere blandt tatoverede. Forskerne understreger dog, at der er tale om en relativt sjælden sygdom, og at resultaterne gælder på gruppeniveau.
Samtidig er der fortsat stor usikkerhed om årsagen. En teori er, at den vedvarende, lave inflammation i kroppen kan spille en rolle.
Stadig mange ubesvarede spørgsmål
Andre studier har ikke fundet samme sammenhæng, og forskningen er langt fra entydig.
Verdenssundhedsorganisationen peger eksempelvis på undersøgelser, der viser, at personer med mange tatoveringer ikke nødvendigvis har en højere risiko for hudkræft.
Alligevel er der enighed om, at der stadig mangler viden.
Forskere undersøger nu også, om tatoveringer kan have forbindelse til autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet spiller en central rolle.
Mere komplekst end først antaget
Samtidig påpeger eksperter, at tatoveringer kan gøre det sværere at opdage forandringer i huden, fordi modermærker kan blive dækket af blæk.
Konklusionen er derfor ikke entydig. Men én ting står klart: Det, der sker i kroppen efter en tatovering, er langt mere komplekst, end man tidligere har troet og forskningen er kun lige begyndt at skrabe i overfladen.
