Forside Udland Rystende afsløring omkring landets konfirmationer: “Det er helt forfærdeligt”

Rystende afsløring omkring landets konfirmationer: “Det er helt forfærdeligt”

Konfirmation Sverige
Foto: Jonn Leffmann / Wiki Commons

En bekymrende adfærd får ekspert til at råbe vagt i gevær.

Konfirmationerne er i gang, og gavebordene vokser i både størrelse og pris.

Flere steder bevæger niveauet sig langt væk fra det, mange familier reelt har råd til – og det vækker bekymring blandt økonomiske rådgivere.

I Norge, hvor debatten også fylder, oplever banker eksempler på konfirmationsgaver, der rækker langt ud over det sædvanlige. Beløb på flere hundrede tusinde kroner eller gaver som kørekort på forhånd er ikke længere usædvanlige i enkelte familier.

Privatøkonom Endre Jo Reite fra BN Bank advarer om, at udviklingen skaber et pres, som kan få konsekvenser.

“Det er helt forfærdeligt. Når vi taler med kunder om det her, er der endda folk, der optager forbrugslån for at købe gaver og give det samme som andre. Vi gør det simpelthen sværere at være fattig,” siger Endre Jo Reite til Nettavisen.

Ifølge ham risikerer gavekulturen at skubbe familier ud i økonomiske beslutninger, der ikke hænger sammen med deres hverdag.

Gennemsnit dækker over store forskelle

Tal viser, at forældre i Norge i gennemsnit giver omkring 7.000 danske kroner til deres konfirmand. Beløbet varierer dog markant fra familie til familie.

For nogle husstande er selv gennemsnittet svært at finde plads til i budgettet, særligt hvis der samtidig skal afholdes fest.

Reite peger på, at det især rammer familier med færre økonomiske ressourcer.

“Især enlige forældre med flere børn, som knap nok kan få enderne til at mødes og er nødt til at låne penge til deres konfirmationsfest, de behøver ikke at læse i avisen, at de også skal give 10.000 kroner (norske kroner, red.) i gave,” siger Endre Jo Reite.

Rådet fra økonomisk hold er klart: Gaver bør afspejle familiens økonomi frem for andres forventninger.

Store beløb kan ifølge Reite gives på andre tidspunkter i livet, hvor de ikke skaber samme sociale pres.

Ads by MGDK