Kamille Isaksen
Efter et langt kræftforløb gik Suzanne Bjerrehuus bort som 77-årig, og ifølge hendes mand var afslutningen præget af en fælles forståelse af, hvad der ventede.
Når et menneskeliv nærmer sig sin afslutning efter længere tids sygdom, bliver døden ofte et vilkår, som både den syge og de pårørende må forholde sig til i fællesskab.
For nogle udvikler sorgen sig allerede længe før det endelige farvel, og erkendelsen af det uundgåelige kan skabe en særlig form for ro midt i det svære.
Sådan beskriver erhvervsmanden Asger Aamund tiden op til hustruen Suzanne Bjerrehuus’ død.
Efter et langt kræftforløb gik hun bort som 77-årig, og ifølge Aamund var afslutningen præget af en fælles forståelse af, hvad der ventede.
Det skriver SE og HØR.
En fælles erkendelse af det uundgåelige
Suzanne Bjerrehuus døde på Sankt Lukas Hospice efter en længere periode med sygdom.
For hendes mand gennem 36 år kom dødsfaldet ikke som et chok.
Tværtimod fortæller den 86-årige, at de sammen havde haft tid til at forberede sig på afskeden.
Det sidste år af hendes liv var præget af en klar viden om, at sygdommen var terminal.
Parret talte åbent om situationen, og det gav ifølge Aamund en særlig form for afklaring.
Han beskriver, hvordan de i fællesskab forholdt sig til livets afslutning og de begrænsninger, sygdommen medførte.
Da Suzanne Bjerrehuus til sidst sov ind, oplevede han derfor ikke kun sorg, men også en form for lettelse på hendes vegne.
Et farvel med både sorg og fred
Ifølge Asger Aamund var det især hustruens egen indstilling, der prægede den sidste tid.
Hun ønskede ikke længere at leve med de udfordringer, som sygdommen førte med sig.
Han fortæller, at hun nåede et punkt, hvor livskvaliteten ikke længere var til stede, og at døden derfor også blev en afslutning, hun selv var afklaret med.
Det gjorde indtryk på ham og har haft betydning for, hvordan han i dag ser tilbage på hendes bortgang.
Ved begravelsen i Gentofte Kirke gik både Asger Aamund og sønnen Oliver Bjerrehuus forrest, da kisten blev båret ud.
Et sidste farvel til en kvinde, der gennem årtier satte sit præg på dansk offentlighed.
I dag står Asger Aamund tilbage med minderne og et nyt kapitel i livet.
Sorgen er der stadig, men den ledsages af en ro over, at Suzanne Bjerrehuus fik den afslutning, hun selv ønskede.
