Forside Kendte Kongehusekspert melder ud om grev Nikolai: Alt tyder på det

Kongehusekspert melder ud om grev Nikolai: Alt tyder på det

Grev Nikolai
Kongehuset ©

Det kan meget vel tolkes som at den unge greve er klar til at træffe historisk stor beslutning.

Et kirkeligt ritual i Washington D.C. samlede i weekenden den danske kongefamilie, da komtesse Athena blev konfirmeret. Bag de formelle rammer trak én detalje dog ekstra opmærksomhed.

Grev Nikolai deltog i fejringen af sin lillesøster – og havde sin kæreste Benedikte Thoustrup med. Ifølge kongehusekspert Ulrik Ulriksen er netop det valg værd at bemærke.

“Det sender et seriøst signal til omverdenen om, at greven og hans hjertes udkårne nu er et så etableret par, at en forlovelse kan være lige om hjørnet,” siger Ulrik Ulriksen til Billed-Bladet.

Bryder med tradition

Kongehuset har ellers haft en mere tilbageholdende praksis, når det gælder deltagelse fra kærester ved større familiebegivenheder. Normalt har sådanne anledninger været forbeholdt den nærmeste familie.

Benedikte Thoustrup var eksempelvis ikke til stede ved prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag eller ved konfirmationen for prins Vincent og prinsesse Josephine, hvor grev Nikolai også deltog.

Netop derfor får hendes deltagelse ved Athenas konfirmation ekstra vægt i den kongelige sammenhæng.

Forholdet mellem grev Nikolai og Benedikte Thoustrup går flere år tilbage. Parret mødte hinanden under deres tid på kostskolen Herlufsholm og har siden haft en hverdag præget af internationale ophold i blandt andet Paris, Sydney og London.

Kort før årsskiftet meddelte de, at de nu har base i København.

Konfirmationen fandt sted i Washington D.C., hvor prins Joachim og familien i dag er bosat. Begivenheden samlede familiemedlemmer fra Danmark og udlandet.

Ads by MGDK