Natten til tirsdag delte Donald Trump et nyt opsigtsvækkende opslag på sit sociale medie Truth Social.
De fleste danskere kan stadig huske det sug i maven, der bredte sig, da Donald Trump pludselig delte et billede af Grønland som USA’s potentielle 51. delstat.
Opslaget udløste debat og stor international opmærksomhed, fordi det satte spørgsmålstegn ved Danmarks forhold til USA og Grønlands fremtid.
Siden dengang har den amerikanske præsident flere gange flirtet med idéen om at udvide USA’s territorium.
Men nu ser det ud til, at fokus er flyttet væk fra Danmark og mod et helt andet land.
Natten til tirsdag delte Donald Trump nemlig et nyt opsigtsvækkende opslag på sit sociale medie Truth Social.
Denne gang var det Venezuela, der blev fremstillet som USA’s 51. delstat.
På billedet ses et kort over Venezuela dækket af det amerikanske flag sammen med teksten “51st State”.
Kort efter blev opslaget også delt af Det Hvide Hus på X, uden yderligere forklaring.
Det skriver The Daily Beast.
Trump taler åbent om idéen
Opslaget kommer kort tid efter, at Trump i et interview med Fox News fortalte, at han “seriøst” overvejer muligheden for at gøre Venezuela til en amerikansk delstat.
Ifølge flere amerikanske medier pegede han blandt andet på landets enorme oliereserver som en væsentlig årsag.
Udmeldingen har allerede skabt kraftige reaktioner i Venezuela.
Landets fungerende præsident, Delcy Rodriguez, afviser blankt enhver tanke om amerikansk kontrol over landet.
Hun understregede samtidig, at Venezuela “ikke er en koloni, men et frit land”.
Fortsætter den provokerende stil
Det er langt fra første gang, Donald Trump skaber overskrifter med idéer om nye amerikanske territorier.
Ud over Grønland har han tidligere nævnt både Canada og Venezuela i forbindelse med tanker om amerikansk udvidelse.
Denne gang kommer opslaget, mens Trump er på vej til Kina for at mødes med præsident Xi Jinping ved et officielt statsbesøg.
Det Hvide Hus har indtil videre afvist at kommentere nærmere på Trumps udmeldinger.
Du kan se Trumps opslag her:
