Forside Nyheder Gav personlige oplysninger til en fremmed og fik 38.000: Nu...

Gav personlige oplysninger til en fremmed og fik 38.000: Nu kan du gøre det samme trick

penge
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock

Gav personlige oplysninger til en fremmed og fik 38.000.

Når almindelige danskere må vende hver en krone, kan ventetiden på tusindvis af kroner hurtigt få frustrationerne til at koge over.

Nu tager flere kunder sagen i egen hånd i forsøget på at få penge retur fra elselskaberne Nettopower og Velkommen, som i længere tid har været omgærdet af massiv kritik.

Det skriver Ekstra Bladet

På sociale medier er der opstået en ny og opsigtsvækkende metode, hvor kunder giver samtykkeerklæringer og personlige oplysninger til fremmede, som derefter møder fysisk op hos selskaberne for at hente pengene på deres vegne.

En af kunderne er Marie Skov fra Horsens. Hun fortæller, at hun valgte løsningen af frygt for aldrig at få sine penge igen.

“Jeg havde ingen anelse om, hvor mange penge det drejede sig om, men jeg havde sjusset mig frem til, at det nok var omkring 20.000. Men jeg endte med at få straksoverført lidt over 38.000 til min konto,” siger hun.

Sådan foregik overførslen

Ifølge Marie Skov delte hun både CPR-nummer og andre personlige oplysninger med en mand fra Facebookgruppen “Os der har penge tilbage fra Nettopower/Velkommen”, som mod betaling tilbød at tage turen til selskabernes adresse på Amager.

Sagerne mod energiselskaberne har hobet sig op gennem længere tid.

Tusindvis af kunder har klaget over manglende tilbagebetalinger af tilgodehavender og store aconto-beløb.

Forsyningstilsynet har desuden åbnet flere tilsynssager, og selskaberne Velkommen og Nettopower har fået tre måneders karantæne fra Energinets datahub.

Tidligere har kunder også fortalt, hvordan fysisk fremmøde tilsyneladende har ført til hurtige udbetalinger.

Blandt dem er 75-årige Helge Lundgaard, som kørte fra Jylland til København for at hente omkring 15.000 kroner.

Han beskriver oplevelsen som “respektløs” efter en lang nat bag rattet og flere hundrede kilometers kørsel for at få adgang til sine egne penge.

Hos Velkommen-koncernen erkender storinvestor og talsperson Lars Bax Sander Hein, at mange møder op fysisk.

Han understreger samtidig, at selskabet arbejder på højtryk for at få implementeret et nyt it-system og afsluttet sagerne hurtigere.

Ads by MGDK