Kamille Isaksen
Psykolog deler opsigtsvækkende holdning.
Barndommen har ændret sig markant gennem de seneste årtier.
Hvor mange børn i dag vokser op med smartphones, sociale medier og en kalender fyldt med aktiviteter, så verden helt anderledes ud for generationerne før dem.
Debatten om, hvordan moderne opvækst påvirker børn og unges trivsel, fylder stadig mere blandt forskere og psykologer.
Netop derfor har en udtalelse fra den amerikanske psykolog Peter Gray vakt opsigt.
Han mener, at mennesker født i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne tilhører den sidste generation, der oplevede en barndom præget af en usædvanlig grad af frihed og selvstændighed.
Ifølge ham har disse erfaringer været med til at skabe en robusthed, som kan være svær at finde hos yngre generationer.
Frihed gav værdifulde erfaringer
For få årtier siden var det almindeligt, at børn tilbragte store dele af dagen uden konstant opsyn fra voksne.
De cyklede alene til venner, legede på gader og i parker og fandt selv løsninger på de problemer, der opstod undervejs.
Ifølge Peter Gray er netop den type oplevelser afgørende for udviklingen af selvtillid og selvstændighed.
Når børn får mulighed for at træffe egne beslutninger og håndtere mindre risici, lærer de samtidig at løse konflikter, vurdere situationer og tage ansvar for deres handlinger.
Det skriver Psychologies.
Mange børn voksede også op med praktiske pligter i hjemmet. De passede søskende, hjalp til med indkøb eller havde fritidsjob i en tidlig alder.
Den slags ansvar gav dem en oplevelse af, at deres indsats havde betydning.
Kedsomhed var ikke et problem
En anden markant forskel var fraværet af digitale distraktioner.
Når der ikke var fjernsyn, computerspil eller sociale medier lige ved hånden, blev børn ofte tvunget til selv at finde på noget at lave.
Selvom kedsomhed i dag ofte opfattes som noget negativt, peger flere psykologer på, at den kan styrke kreativitet og fantasi.
Timer brugt på at bygge huler, opfinde lege eller udforske nærområdet blev en naturlig del af hverdagen.
Peter Gray understreger, at det ikke handler om at romantisere fortiden.
Men han mener, at nogle af de erfaringer, som børn fik gennem fri leg, ansvar og større selvstændighed, har været med til at forme en generation med høj modstandsdygtighed og evnen til at håndtere livets udfordringer.
Derfor beskriver han mennesker født mellem 1960 og 1970 som den sidste generation, der oplevede en barndom, som på mange måder adskiller sig markant fra den, børn vokser op med i dag.
