Canadas regering har kritiseret Pave Frans’ undskyldning for de overgreb, som canadiske børn har oplevet på katolske skoler.
Lige nu læser andre
Pave Frans er lige nu godt i gang med et uge-langt besøg i Canada, som mandag startede med, at han undskyldte for årtiers overgreb mod det oprindelig folk i landets børn på kostskoler, som blev styret af den katolske kirke.
Onsdag skulle han på besøg i Quebec City, hvor han skulle møde landets premierminister, Justin Trudeau, og general guvernør, Mary Simon, og her gjorde de to det tydeligt, at den canadiske regering langt fra er tilfreds med undskyldningen.
Det skriver blandt andre nyhedsmediet AP.
Helt konkret mener den canadiske regering ikke, at Pave Frans’ undskyldning gik langt nok, ligesom den mener, at forsoningen over den mørke periode i landets historie fortsat er ‘work in progress’.
Regeringens kritik bakker således op om lang tids kritik fra de overlevende, som på egen krop oplevede de voldelige og seksuelle krænkelser, hvor det oprindelige folk i landets børn blev tvangsfjernet til katolske kostskoler for at blive presset ind i et kristent og canadisk liv.
Her blev flere børn udsat for både voldelige og seksuelle overgreb, og der er blandt andet eksempler på børn, der fik bank for at tale deres modersmål.
Mandag udtalte Pave Frans, at han er på en “bods-pilgrimsfærd” for at rette op på kirkens rolle i skolesystemet, ligesom han undskyldte for “ondskaben,” som kirkepersonale lod gå ud over børn på kostskolerne.
Paven indrømmede, at skolerne har haft “katastrofal” indflydelse på flere generationer af det oprindelige folk i Canada, og han kaldte desuden skolesystemet for “beklageligt.”
Han påpegede dog, at skolesystemet dengang (fra cirka 1900-1970) blev talt godt om og godkendt af “statslige myndigheder på det tidspunkt,” men indrømmede at “lokale katolske institutioner spillede en rolle.”
Treadeau, som selv er katolik og vis far, Pierre Trudeau, var premierminister i landet, mens disse kostskoler fortsat var aktive, kritiserede dog pavens undskyldning og anklagede den for ikke at gå langt nok.
Samtidig roste han de overlevendes kamp for retfærdighed.
I alt blev mere end 150.000 børn tvunget ind på skolerne op gennem 1900-tallet, hvor de blev udsat for frygtelige ting.