Forside Nyheder Sommeren er højsæson for tyve: Her er de steder, du...

Sommeren er højsæson for tyve: Her er de steder, du skal være ekstra på vagt

Sommeren er højsæson for tyve: Her er de steder, du skal være ekstra på vagt
Shutterstock.com

Hvis du skal på ferie eller nyde sommeren ude, er der god grund til at læse med.

Sommeren er for mange lig med cafébesøg, strandture, festivaler og ferier.

Samtidig betyder de mange mennesker, åbne terrassedøre og tomme boliger, at tyvene får langt flere muligheder for at slå til.

Et enkelt øjebliks uopmærksomhed kan være nok til, at pung, mobil eller smykkker er væk.

Politiet oplever hvert år, at visse former for tyveri stiger i sommermånederne.

Det gælder især tricktyverier, lommetyverier og tyverier fra boliger, biler og tasker, hvor gerningsmændene udnytter, at folk slapper mere af og har fokus på ferien frem for deres værdigenstande.

Caféer og menneskemængder er populære mål

En af de mest almindelige metoder er at aflede opmærksomheden i få sekunder.

På caféer kan en fremmed eksempelvis lægge et bykort eller en underskriftsindsamling hen over din telefon eller pung, som derefter forsvinder ubemærket.

Tasker, der hænger på stoleryggen eller står frit ved siden af bordet, er også attraktive mål.

Ofte arbejder tyvene sammen, hvor én skaber kontakt, mens en anden stikker af med tasken.

Lommetyve holder desuden til på stationer, markeder, gågader, festivaler og andre steder med mange mennesker.

Her udnytter de trængsel og forvirring til at stjæle telefoner, punge og smykker.

Det skriver Fagligsenior.

Stranden og bilen er heller ikke sikre

Mange bliver også bestjålet, når de slapper af på stranden eller i parken.

Telefoner, bilnøgler og tasker efterlades ofte uden opsyn, mens ejeren bader eller går en tur.

Det samme gælder bilen. En taske, computer eller mobiltelefon, der ligger synligt bag ruden, kan være nok til at friste en tyv.

Derfor anbefales det altid at fjerne værdigenstande helt fra bilen, inden du parkerer.

Tyvene slår også til derhjemme

Sommerens varme betyder, at mange lader vinduer og terrassedøre stå åbne.

Det kan give tyve let adgang til boligen, hvis man opholder sig et andet sted i huset eller ude i haven.

Politiet advarer også mod tricktyve, der udgiver sig for at være håndværkere, hjemmehjælpere eller ansatte fra offentlige myndigheder for at få adgang til boligen.

Er du på ferie, kan en fyldt postkasse, en tom indkørsel eller feriebilleder på sociale medier afsløre, at huset står tomt. Det øger risikoen for indbrud.

Sådan gør du det sværere for tyvene

Politiet anbefaler blandt andet, at du opbevarer pung og telefon i lukkede lommer eller tasker med lynlås, aldrig efterlader værdier synligt i bilen og holder vinduer og døre lukkede, når du ikke har direkte opsyn.

Bliver du udsat for et tyveri, bør du råbe op, hvis det kan ske uden fare, og derefter kontakte politiet og hurtigst muligt spærre betalingskort og telefon.

Små forholdsregler kan gøre en stor forskel og være med til at sikre, at sommerens minder handler om ferieoplevelser frem for stjålne værdier.

Ads by MGDK