Forside Nyheder EasyPark sender vigtig besked til alle brugere: Det kan påvirke...

EasyPark sender vigtig besked til alle brugere: Det kan påvirke din næste parkering

EasyPark
DreamerAchieverNoraTarvus / Shutterstock.com

EasyPark deler vigtig opdatering.

For mange danskere er bilferien en kærkommen tradition, især når turen går mod sydens sol eller spændende storbyer.

Det giver en unik frihed til at pakke lidt ekstra, tage spontane pauser og udforske nye steder undervejs.

Polen har de seneste år markeret sig som et yndet rejsemål, der lokker med alt fra pulserende byliv til smukke kyststrækninger og hyggelige ferieområder.

Det er et land, som mange danskere vælger at besøge.

På sådanne ture er det ofte de små, praktiske detaljer, der kan fylde mest i tankerne. Nu er der dog en nyhed, som kan gøre en væsentlig del af rejsen meget lettere for danske bilister.

Nemmere parkering i Polen

Den kendte parkeringsapp EasyPark, som mange danskere allerede bruger herhjemme, er netop blevet lanceret i Polen.

Det betyder, at feriegæster nu kan bruge den samme app, som de kender, når de skal parkere i udlandet.

Ifølge en pressemeddelelse fra EasyPark sker lanceringen i første omgang i 13 populære polske byer og turistområder.

Planen er, at løsningen gradvist vil blive rullet ud i resten af landet over de kommende måneder.

For danske bilister er det en stor fordel, fordi de slipper for at skulle downloade lokale parkeringsapps eller lede efter mønter til betalingsautomater. Det gør ferien mere bekvem og stressfri.

Ifølge tal fra Lex besøgte omkring 200.000 danskere Polen i 2023.

Med EasyPark bliver det en del nemmere for disse turister at parkere på tværs af landegrænser, uanset om rejsen går til storbyen, kysten eller videre gennem landet.

En kendt løsning

Jakob Jessen, som er landedirektør for EasyPark i Danmark, udtrykker glæde over den nye mulighed. Han fortæller, at det handler om at gøre ferien så gnidningsfri som muligt.

“Polen er et populært rejsemål for mange danske bilister, og derfor er vi glade for nu at gøre parkeringen endnu nemmere på turen. Når man er på ferie, skal parkering helst være noget, der bare fungerer. Med EasyPark kan danskerne bruge en app, de allerede kender,” siger Jakob Jessen.

Lanceringen i Polen markerer samtidig starten på udfasningen af Flowbird-appen i landet.

Tiltaget forventes at strømline parkeringsoplevelsen yderligere for både lokale og turister.

Ads by MGDK