Forside Nyheder Politiet slår alarm før Grøn Koncert: Én fejl kan få...

Politiet slår alarm før Grøn Koncert: Én fejl kan få alvorlige konsekvenser

Politiet slår alarm før Grøn Koncert: Én fejl kan få alvorlige konsekvenser
Foto: YouTube

Politiet advarer tusindvis af danskere.

Grøn Koncert skydes i gang torsdag i Tårnby, og allerede dagen efter rykker musikfesten videre til Kolding.

Samtidig har DMI udsendt varsel om hedebølge, som rammer store dele af Jylland, og det får Sydøstjyllands Politi til at sende en klar opfordring til alle, der planlægger at deltage i arrangementerne.

Ifølge politikredsen kan de høje temperaturer udvikle sig til et alvorligt problem, når mange mennesker opholder sig tæt sammen i solen gennem længere tid.

Derfor opfordres gæsterne til både at passe på sig selv og holde øje med andre omkring sig.

“De høje temperaturer kan føre til ubehag, utilpashed og i værste fald alvorlige situationer – særligt når mange mennesker er samlet, og hvis man ikke får nok væske eller pauser,” siger vicepolitiinspektør Sidsel Thrane Larsen fra Sydøstjyllands Politi ifølge B.T

Sådan lyder politiets anbefalinger

Politiet anbefaler blandt andet, at koncertgæster drikker rigeligt med vand, søger skygge og holder pauser fra solen.

Samtidig opfordres der til at være særligt opmærksom på børn, ældre og personer, som kan være mere påvirket af varmen.

Hedebølgen falder også sammen med Vorbasse Marked, der afholdes fra 16. til 18. juli og traditionelt samler mange besøgende.

Ud over rådene om væske og skygge minder Sydøstjyllands Politi om, at børn og dyr aldrig må efterlades alene i en bil, heller ikke i kort tid.

Der opfordres desuden til at nyde alkohol med omtanke, undgå spirituskørsel og udvise stor forsigtighed ved brug af grill, bål og anden åben ild.

“Derfor opfordrer vi alle til at tage ansvar for sig selv og være opmærksomme på dem omkring sig.”

Ads by MGDK