Forside Nyheder Ny melding fra regeringen vækker bekymring: Ny afgift til bilister...

Ny melding fra regeringen vækker bekymring: Ny afgift til bilister kan være på vej

Big belt bridge, afgift, penge, bil, storebælt
Alexanderstock23 / Shutterstock.com

Flere frygter, at danske bilister snart kan blive mødt af endnu en afgift.

En ny formulering fra regeringen har sat gang i spekulationerne om, hvorvidt danske bilister kan se frem til endnu en afgift.

Flere kritikere mener, at kursen nu peger i retning af en kørselsafgift, mens regeringen foreløbig holder kortene tæt til kroppen.

Ny opgave får alarmklokkerne til at ringe

Debatten er blusset op, efter Finansministeriet har udvidet opgaven for en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen.

Gruppen skal ikke alene se på, hvordan trængslen på vejene kan reduceres.

Den skal nu også komme med anbefalinger til, hvordan bilafgifterne på længere sigt kan omlægges, så de bidrager til at mindske trængslen.

Netop den formulering får flere til at frygte, at en kørselsafgift er rykket et skridt nærmere.

Det skriver BT.

FDM ser tegn på ny afgift

Hos FDM vækker regeringens melding bekymring.

Over for mediet Finans vurderer organisationen, at den nye formulering kan være det første skridt mod en kørselsafgift.

Chefkonsulent Ilyas Dogru understreger samtidig, at en eventuel løsning skal indføres på en måde, som bilisterne kan acceptere.

“Hvis det her skal være spiseligt for bilisterne, skal løsningen ske på en måde, hvor folk ikke føler sig overvåget. Det er ikke noget, alle bare lige vil acceptere,” siger han.

Politikere reagerer

Også blandt politikerne møder regeringens udmelding kritik.

Transportordfører Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne frygter, at arbejdet kan ende med nye udgifter for danske bilejere.

“Jeg er ikke overrasket over, at det kommer. For vi har jo fået en ny regering. Når man vil se på trængsel, så tænker jeg, at der kommer nye afgifter. Jeg bliver utryg på bilejernes vegne, når jeg hører det,” siger han til Finans.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt har ligeledes meldt sig på banen og kritiserer tanken om yderligere afgifter for bilister.

Regeringen vil ikke svare

Om arbejdet rent faktisk kan ende med en kørselsafgift, ønsker regeringen endnu ikke at tage stilling til.

Finansminister Peter Hummelgaard henviser i stedet til, at ekspertgruppens arbejde skal skabe et fagligt grundlag for de politiske drøftelser om den fremtidige bilbeskatning.

Ekspertgruppen ventes først at fremlægge sine anbefalinger i anden halvdel af 2027.

Ads by MGDK