Kamille Isaksen
Nu fortæller en overlæge, at selv om indgrebet kan give Mette-Marit en markant bedre livskvalitet, bliver tilværelsen aldrig den samme som før.
Selvom moderne medicin i dag kan redde liv med avancerede behandlinger, følger der ofte en lang og krævende rehabilitering bagefter.
For patienter, der gennemgår en organtransplantation, er operationen kun begyndelsen på et helt nyt liv med faste rutiner og livslang opfølgning.
Det gælder også Norges kronprinsesse Mette-Marit, som i juni gennemgik en vellykket lungetransplantation.
Nu fortæller en overlæge, at selv om indgrebet kan give hende en markant bedre livskvalitet, bliver tilværelsen aldrig den samme som før.
Et nyt liv med begrænsninger
Den 17. juni meddelte det norske kongehus, at kronprinsessen havde fået transplanteret en ny lunge.
Siden har kronprins Haakon fortalt, at udviklingen går den rigtige vej.
Men ifølge Jesper Magnusson, overlæge og specialist i lungetransplantation ved Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg, vil Mette-Marit fortsat møde store udfordringer.
Det skriver det norske TV 2.
“Målet er, at patienterne får et meget bedre liv, end da de var syge med lungesygdommen, men livet vil aldrig blive det samme som før sygdommen,” lyder det.
Overlægen forklarer, at en lungetransplantation kræver omfattende livsstilsændringer.
Patienter skal blandt andet tage medicin resten af livet, følges tæt af læger og holde kroppen i gang gennem regelmæssig træning for at bevare muskelstyrken.
Lang genoptræning venter
Kronprins Haakon har selv understreget, at operationen kun markerer starten på en længere rehabiliteringsperiode.
Mette-Marit fik i 2018 konstateret den kroniske lungesygdom lungefibrose, som gradvist nedsætter lungernes funktion.
Efter transplantationen bliver hun nu fulgt tæt af specialister på Rikshospitalet i Oslo, hvor genoptræning er en central del af behandlingen.
Det norske kongehus har samtidig oplyst, at kronprinsessen ikke vender tilbage til officielle opgaver, før rehabiliteringen er afsluttet.
