Forside Rejser Denne ferieperle kaldes “Europas Maldiverne”: Her får du turkisblåt vand...

Denne ferieperle kaldes “Europas Maldiverne”: Her får du turkisblåt vand og smukke strande

Turkey, Marmaris
Shutterstock.com

Du behøver ikke rejse om på den anden side af kloden for at opleve turkisblåt vand og smukke strande.

Drømmer du om turkisblåt vand, smukke strande og små bugter, behøver turen ikke nødvendigvis gå hele vejen til Maldiverne.

Langt tættere på Danmark gemmer der sig nemlig en populær feriedestination, som byder på flere af de samme postkortsmukke omgivelser.

Her mødes klart vand, grønne bjerge og hyggelige strande med historie, restauranter og masser af muligheder for hele familien.

Destinationen har ligefrem fået tilnavnet “Europas Maldiverne”, og en rejseekspert har nu besøgt området for at undersøge, om det lever op til de store ord.

Blev blæst bagover

Der er tale om Marmaris på den tyrkiske riviera, som ligger omgivet af fyrretræsklædte bjerge og det turkisblå hav.

Rejseekspert Hannah Britt fra britiske Mirror tog sammen med sine to børn til området efter at have hørt de flotte beskrivelser.

Hun blev bestemt ikke skuffet.

Marmaris er især kendt som en livlig ferieby, men bevæger man sig lidt væk fra centrum, venter der naturskønne bugter og flere rolige områder.

En sejltur langs kysten blev da også et af højdepunkterne på familiens ferie.

Her fik de mulighed for at opleve området fra vandet og hoppe direkte i det klare hav for at snorkle.

Mere end sol og strand

Det er dog ikke kun badevandet, der gør området interessant.

Omkring 24 kilometer syd for Marmaris ligger den antikke by Amos.

Her kan feriegæster blandt andet opleve ruinerne af et gammelt teater med plads til omkring 1.300 mennesker samt rester af bymure og et Apollontempel.

Selve Marmaris byder også på historie. Marmaris Slot ligger højt med udsigt over havnen og fungerer i dag som museum.

For dem, der primært kommer efter sol, vand og afslapning, er der samtidig rigeligt at komme efter.

Kombinationen af turkisblåt hav, naturskønne bugter og grønne omgivelser gør området til et oplagt bud på en ferie, hvor stranddagene kan blandes med oplevelser.

Man behøver med andre ord ikke nødvendigvis sætte kursen mod Det Indiske Ocean for at få en smule Maldiverne-stemning.

Ads by MGDK