Kamille Isaksen
Dansk forskning afslører overraskende sammenhæng.
Da coronapandemien ramte verden, blev det hurtigt tydeligt, at sygdommen ikke påvirkede alle mennesker på samme måde.
Mens nogle slap med milde symptomer, blev andre så alvorligt syge, at de måtte indlægges på hospitalet.
Siden har forskere forsøgt at finde svar på, hvorfor nogle mennesker bliver hårdere ramt end andre, og hvilken betydning både arv og omgivelser har for sygdommens udvikling.
Nu kaster et omfattende dansk studie nyt lys over spørgsmålet.
Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) har nemlig fundet tegn på, at det kan have større betydning, hvem man deler hjem med, end hvilke gener man har arvet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra universitetet ifølge B.T.
Over 100.000 danskere undersøgt
Forskerne har undersøgt mere end 83.000 danske tvillinger og over 32.000 af deres ægtefæller for at blive klogere på, hvad der øger risikoen for alvorlig covid-19.
Resultaterne peger på, at genetiske faktorer ikke havde nogen væsentlig påviselig betydning for, hvem der endte med at blive indlagt.
Til gengæld viste der sig en markant sammenhæng mellem ægtefællers risiko for alvorlig sygdom.
Hvis den ene ægtefælle blev indlagt med covid-19, havde den anden mere end tre gange så stor risiko for også at blive indlagt sammenlignet med matchede kontrolpersoner.
Forskerne fandt desuden, at 71 procent af de par, hvor begge blev indlagt, blev indlagt med højst fem dages mellemrum.
“Det mest markante resultat er, at vi ikke fandt tegn på, at genetiske faktorer spillede en væsentlig rolle for, hvem der blev indlagt med covid-19. Hvem du bor sammen med, kan have større betydning for alvorlig covid-19, end hvem du er genetisk beslægtet med,” forklarer Maria Timofeeva, lektor ved SDU.
Forskerne peger på mulig forklaring
Selv om resultaterne viser en tydelig sammenhæng, kan forskerne endnu ikke fastslå, hvorfor ægtefæller til indlagte patienter selv havde en større risiko.
En mulig forklaring er, at mennesker, der bor tæt sammen, bliver udsat for større mængder virus gennem længerevarende kontakt.
Studiet understreger dermed, at det ikke nødvendigvis kun er individuelle forhold, der har betydning for risikoen for et alvorligt sygdomsforløb.
Også de omgivelser, man færdes i til daglig, kan spille en væsentlig rolle.
Forskerne understreger dog, at resultaterne ikke beviser, at det fælles hjem eller den tætte kontakt i sig selv er årsagen til den forhøjede risiko.
