Forside Sundhed Det er ikke D-vitamin: Dette vitamin spiller en vigtig rolle...

Det er ikke D-vitamin: Dette vitamin spiller en vigtig rolle for din hukommelse

D-vitamin, piller
Pormezz / Shutterstock.com

Hvis du ofte glemmer ting, bør du læse med her.

De fleste kender følelsen af pludselig at glemme, hvad man skulle hente i et andet rum, eller stå midt i en samtale uden at kunne finde det rigtige ord.

For mange er det blot en del af en travl hverdag, hvor tankerne flyver i alle retninger. Men når hukommelsen begynder at svigte oftere, kan det give anledning til bekymring.

Selvom hukommelsesproblemer ofte forbindes med stigende alder, kan der være flere andre forklaringer.

En af dem er mangel på bestemte vitaminer, som kroppen har brug for, hvis hjernen og nervesystemet skal fungere optimalt.

Det forklarer diætist Nichola Ludlam-Raine ifølge det franske medie Journal des Femmes.

Ét vitamin spiller en særlig rolle

Når snakken falder på vitaminer, er det ofte D-vitamin, der får opmærksomheden. Men når det gælder hukommelse og koncentration, peger diætisten på et helt andet vitamin.

Der er tale om vitamin B12, som blandt andet er nødvendigt for nervesystemets normale funktion og dannelsen af røde blodlegemer.

Mangel på vitaminet kan give en række symptomer, som ikke nødvendigvis forbindes med kosten.

Det gælder blandt andet træthed, svaghed, koncentrationsbesvær og problemer med hukommelsen.

I nogle tilfælde kan der også opstå føleforstyrrelser i hænder og fødder samt problemer med balancen.

Ifølge Nichola Ludlam-Raine er det særligt vigtigt at reagere på de neurologiske symptomer.

En længerevarende mangel kan nemlig føre til nerveskader, som i værste fald kan blive permanente, hvis tilstanden ikke behandles.

Disse fødevarer indeholder vitaminet

Vitamin B12 findes naturligt i en række animalske fødevarer, herunder fisk, kød, æg og mejeriprodukter.

Særligt lever og fisk som makrel og sardiner er gode kilder til vitaminet.

Men selv personer, der spiser en varieret kost, kan udvikle mangel.

Det skyldes, at kroppens evne til at optage B12 kan være nedsat. Ældre mennesker og personer med bestemte mave-tarmsygdomme er blandt dem, der har en øget risiko.

Også visse typer medicin kan påvirke optagelsen.

For personer, der udelukkende spiser plantebaseret, er det vigtigt at få B12 gennem berigede fødevarer eller kosttilskud.

Oplever man vedvarende hukommelsesproblemer eller andre symptomer på vitaminmangel, anbefales det at kontakte sin læge.

En blodprøve kan være med til at afsløre, om der er tale om B12-mangel.

Det er dog vigtigt at understrege, at hukommelsesproblemer kan have mange forskellige årsager og ikke nødvendigvis skyldes mangel på vitaminer.

Ads by MGDK