Forside Nyheder Tyskland og Italien øger grænsekontrollen ved Frankrig

Tyskland og Italien øger grænsekontrollen ved Frankrig

Tyskland og Italien øger grænsekontrollen ved Frankrig

Tyskland øger kontrollen med grænseovergangene til Frankrig, efter en angrebsmand sent torsdag aften dræbte mindst 84 mennesker i den franske by Nice med en lastbil.

De tyske myndigheder øger kontrollen ved vej- og jernbaneoverkørsler ind i Frankrig samt kontrollen i lufthavne.

Det oplyser tysk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– I samarbejde med de franske sikkerhedsmyndigheder styrker det føderale politi kontrollen med trafikovergange ind i Frankrig, oplyser tysk politi i en erklæring.

Også Italien øger kontrollen ved tre grænseovergange til Frankrig samt ved togforbindelsen Ventimiglia, der strækker sig til Nice.

Det oplyser den italienske indenrigsminister, Angelino Alfano, fredag.

– Vores sikkerhedsapparat er i gang, skriver han på Twitter.

/ritzau/

Ads by MGDK