Forside Nyheder Syv er dræbt efter angreb mod somalisk politihovedkvarter

Syv er dræbt efter angreb mod somalisk politihovedkvarter

Syv er dræbt efter angreb mod somalisk politihovedkvarter

Lige nu læser andre

Mindst syv er dræbt, efter en selvmordsbomber, som angiveligt er tilknyttet den militante gruppe al-Shabaab, bragede en bil gennem porten til hovedkvarteret for Somalias kriminalpoliti (CID) i landets hovedstad, Mogadishu.

Det oplyser nyhedsbureauet Reuters søndag.

To eksplosioner blev efterfulgt af angribere, der trængte ind i bygningen, oplyser politiet. Foreløbig meldes om mindst syv dræbte, herunder to af angriberne.

– Vi har syv bekræftet døde, herunder civile og to militante, siger Ali Mohamed fra somalisk politi til Reuters.

Læs også

De militante islamister i gruppen al-Shabaab tager skylden for angrebet og melder om kampe i bygningen.

– En kriger kørte en selvmordsbombe ind i CID, hvorefter andre krigere stormede ind. Vi kæmper nu inden i CID’s bygning, siger Abdiasis Abu Musab, al-Shabaab’s militære talsmand, til Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AFP oplyser lokale medier, at der var to eksplosioner og efterfølgende skyderi i forbindelse med angrebet mod politihovedkvarteret. Det ligger i centrum af byen tæt ved en meget befærdet vej.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK