Ninna Andreasen
Det har længe været kendt, at øjnene bevæger sig under lukkede låg, når vi når REM-søvnen.
Faktisk står REM for Rapid Eye Movement – hurtige øjenbevægelser. Men først nu har forskere ved universitetet i Tel Aviv fundet ud af hvorfor. Det skriver Science Alert.
Det har længe været en hypotese, at hver bevægelse indikerer en ny, visuel information i vores drømme. For første gang har forskerne demonstreret, at det er tilfældet. Hver bevægelse, øjet gør i løbet af REM-søvnen, indikerer, at der kommer et nyt billede ind i drømmen. Man kan kalde dem individuelle snapshots, hvor øjet nulstiller sig selv mellem billederne.
Forskerne samlede data ved at implantere elektroder dybt i forsøgspersonernes hjerner for at monitorere hjerneaktiviteten over en periode på 10 dage.
Den slags gør man ikke bare uden videre. Derfor var de 19 personer epilepsi-patienter, der i forvejen ventede på at blive opereret i hjernen for at komme epilepsien til livs.
Elektroderne blev indsat et sted i hjernen, der fungerer som en slags bro mellem synssansen og hukommelsen. Forskerne undersøgte også forsøgspersonernes øjenbevægelser, mens de sov.
Ved at synkronisere det, de kunne måle i hjernen med øjenbevægelserne fandt de ud af, at hjernen reagerer på samme måde, når vi ser nye billeder – uanset om vi ser dem med øjnene eller forestiller os billederne inde i hovedet, mens vi drømmer.
Det har længe været kendt, at øjnene bevæger sig under lukkede låg, når vi når REM-søvnen.
Faktisk står REM for Rapid Eye Movement – hurtige øjenbevægelser. Men først nu har forskere ved universitetet i Tel Aviv fundet ud af hvorfor. Det skriver Science Alert.
Det har længe været en hypotese, at hver bevægelse indikerer en ny, visuel information i vores drømme. For første gang har forskerne demonstreret, at det er tilfældet. Hver bevægelse, øjet gør i løbet af REM-søvnen, indikerer, at der kommer et nyt billede ind i drømmen. Man kan kalde dem individuelle snapshots, hvor øjet nulstiller sig selv mellem billederne.
Forskerne samlede data ved at implantere elektroder dybt i forsøgspersonernes hjerner for at monitorere hjerneaktiviteten over en periode på 10 dage.
Den slags gør man ikke bare uden videre. Derfor var de 19 personer epilepsi-patienter, der i forvejen ventede på at blive opereret i hjernen for at komme epilepsien til livs.
Elektroderne blev indsat et sted i hjernen, der fungerer som en slags bro mellem synssansen og hukommelsen. Forskerne undersøgte også forsøgspersonernes øjenbevægelser, mens de sov.
Ved at synkronisere det, de kunne måle i hjernen med øjenbevægelserne fandt de ud af, at hjernen reagerer på samme måde, når vi ser nye billeder – uanset om vi ser dem med øjnene eller forestiller os billederne inde i hovedet, mens vi drømmer.