Forside Nyheder Everton skiller Sunderland ad på 20 gyldne minutter

Everton skiller Sunderland ad på 20 gyldne minutter

Everton skiller Sunderland ad på 20 gyldne minutter

Lige nu læser andre

Da Sunderland fem minutter ind i anden halveg kom på 2-2 efter at have været nede med 0-2 ude mod Everton, lurede et flot comeback.

I stedet tog Evertons farlige offensiv fat, og med fire scoringer på tyve minutter blev Sunderland sendt hjem med en lussing på 2-6.

Kampens helt store spiller var angriberen Arouna Koné. Han stod bag henholdsvis assist og mål ved 1-0 og 2-0, inden han bankede de sidste søm i kisten, da han fuldbyrdede sit hattrick til 5-2 og 6-2.

De øvrige Everton-scoringer stod Gerard Deulofeu, Romelu Lukaku og Sunderland-spilleren Sebastián Coates med et selvmål for.

Læs også

I det 55. minut satte Coates selvmålet ind til 2-3, og det indvarslede 20 rædselsfulde minutter for gæsterne, hvor Koné lukkede og slukkede til 6-2 med et kvarter igen.

De to Sunderland-mål var signeret Jermain Defoe og Steven Fletcher.

Med sejren hopper Everton op på 8.-pladsen i Premier League, hvor Sunderland fortsat ligger næstsidst.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK