Der er især et enkelt tema, som går igen i danskernes top 5 over nytårsfortsæt, viser en ny undersøgelse fra Kantar Gallup.
Lige nu læser andre
Året går på held, og et nyt år er ikke langt væk. Et nyt år er for mange ensbetydende med en ny start og måske en nye tiltag, som skal forbedre tilværelsen.
Det pakkes ofte ind i et såkaldt nytårsfortsæt.
Hele seks ud af ti danskere svarer i en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige, at de har lavet et nytårsforsæt for 2023.
Ser man på top 5 over danskernes nytårsfortsæt, så er der især én ting, som går igen; sundhed.
Louise Brix er fagchef i i sundhed hos Gjensidige, og hun mener, at et nytårsfortsæt kan være en god idé at lave.
Dog bør man lave et fortsæt, som også er realistisk at opnå. Sætter man et for højt eller urealistisk mål, så kan det ende i et unødvendigt nederlag.
“Det kan være en god ide at have et nytårsforsæt, der er konkret, som eksempelvis at ville motionere mere eller spise sundere. Man skal bare passe på, at man ikke sætter urealistiske forventninger til sig selv. Rigtig mange oplever at må give fortabt på deres nytårsforsæt, fordi de er startet for hårdt ud, og så kan det ende med at føles som et nederlag,” siger Louise Brix,
Herunder kan du se top 5 ud fra Gallups undersøgelse:
1: Tabe mig
2: Spise sundere
3: Dyrke mere motion
4: Spare penge op/forbedre min økonomi
5: Bruge mere tid med familie/venner