Forside Nyheder Rasende russisk springstjerne vil bevise sin uskyld

Rasende russisk springstjerne vil bevise sin uskyld

Rasende russisk springstjerne vil bevise sin uskyld

Lige nu læser andre

Ruslands udelukkelse fra alle atletikkonkurrencer og måske også fra næste års OL i Rio, vil gøre ondt på landets helt store medaljefavoritter.

Stangspringeren Jelena Isinbajeva er en af dem. Hun er rasende over udelukkelsen og frygter tilsyneladende alvorligt at misse OL.

– Hvorfor skal sådan nogen som jeg straffes for andre atleters fejltagelser, spurgte hun på et pressemøde i Moskva mandag.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Læs også

Isinbajeva har sat 28 verdensrekorder i sin karriere. Hun har vundet OL-guld to gange og har også tre VM-titler. Nu er hun fast besluttet på at bevise, at hun ikke er dopet.

– Hvis nogen anklager mig for doping, trækker jeg dem i retten. Jeg vil gennemgå alle analyser og få alle advokater til at arbejde for mig, siger hun og nævner Dick Pound, den tidligere præsident for antidopingorganisationen Wada.

– Dick Pound siger, at jeg er offer for systemet. Men jeg er intet offer for systemet. Jeg står udenfor systemet, siger hun.

Som følge af klare indikationer på organiseret doping i russisk atletik, har Det Internationale Atletikforbund (IAAF) valgt at suspendere russerne fra alle internationale konkurrencer indtil videre.

Ved et møde i Los Angeles, USA, mellem de nationale antidopingorganisationer (Inado) fra verdens førende lande, besluttede man mandag at bakke op en udelukkelse af russisk atletik fra OL.

– Ruslands atletikforbund og dets atleter må udelukkes fra OL i 2016. Korruptionen i forbundet fortjener intet mindre end det.

– Forbundet har ikke vist, at det er i stand til at sende et “rent” hold til OL, siger David Kenworthy, der er formand i Inado og direktør i UK Anti Doping – Storbritanniens svar på Antidoping Danmark.

Wada holder møde i Colorado (USA) senere i denne uge.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK