Forside Nyheder 10.000 husstande er ramt af strømsvigt i Aarhus

10.000 husstande er ramt af strømsvigt i Aarhus

10.000 husstande er ramt af strømsvigt i Aarhus

Lige nu læser andre

Forsyningsselskabet NRGi oplyser til Ritzau, at 10.000 husstande i Aarhus er uden strøm søndag aften.

– Vi er ramt af en strømafbrydelse, som indtraf klokken 17.26. Vi kender ikke årsagen, men vi arbejder på at lægge forsyningen om, så strømmen forventes at være tilbage omkring klokken 19, siger Per Svendsen, der er kommunikationschef hos NRGi.

Per Svendsen fortæller, at NRGi sideløbende med arbejdet på at genetablere forsyningen arbejder på at klarlægge årsagen.

Hos Østjyllands Politi fortæller vagtchef Martin Christensen, at strømafbrydelsen påvirker en række brandalarmer.

Læs også

– Ud over at der mangler strøm, så betyder det, at der er mange automatiske brandalarmer, som går. Man skal selvfølgelig holde øje med, om der er røg, men går alarmen, er det formentlig på grund af strømafbrydelsen, siger han til Ritzau.

Ifølge vagtchefen vil brandvæsnet sørge for at alarmerne bliver slået fra igen.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: