Forside Nyheder Svensk stjerne kritiserer landstræner efter danske klø

Svensk stjerne kritiserer landstræner efter danske klø

Svensk stjerne kritiserer landstræner efter danske klø

Lige nu læser andre

Der var ikke ret meget, som fungerede for Sverige, da holdet søndag blev sendt ud af håndbold-VM af et veloplagt dansk hold i Herning.

Især i første halvleg gik det svenske spil fuldstændig i stå mod slutningen, hvor Danmark trak voldsomt fra og kunne gå til pause med en føring på 15-7.

Det fik efterfølgende stjernespilleren Isabelle Gulldén til at kritisere landstræner Thomas Sivertsson.

– Vi kan ikke lade ni mål gå ind, før vi ændrer noget, siger Gulldén til Aftonbladet.

Læs også

– Vi fortsætter med den samme plan hele tiden. Vi burde ændre lidt. Brede spillet ud for at få spredt dem. Vi var ubeslutsomme i kontraangrebene, fordi vi ikke rigtig vidste, hvordan vi skulle løbe efter at have haft klare roller tidligere.

FCM-træner Helle Thomsen var tidligere en del af det svenske trænerteam, og hendes tilstedeværelse var savnet.

– Indimellem har man brug for nogen, der smækker en et par på skrinet, lyder det fra Isabelle Gulldén.

På måltavlen fik svenskerne en på skrinet med et nederlag på 19-26 af et genrejst dansk hold, som ellers kom med to nederlag i træk i bagagen.

Dermed er Sverige ude af VM, mens Danmark er klar til kvartfinale mod Rumænien.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK