Forside Nyheder Dong beholder olieforretning og nedskriver 16 milliarder

Dong beholder olieforretning og nedskriver 16 milliarder

Dong beholder olieforretning og nedskriver 16 milliarder

Lige nu læser andre

Dong Energy dropper planerne om at skille sig med af olieforretningen i forbindelse med selskabets planlagte børsintroduktion.

Det meddeler Dong, som samtidig må indse, at olieforretningen er svundet i værdi som følge af de faldende oliepriser. Værdien af olieforretningen må nedskrives med 16 milliarder kroner:

– Nedskrivningen er forårsaget af det fortsatte fald i olie- og gaspriserne, en reduktion i reserveestimater samt projektrelaterede faktorer, navnlig i forhold til Hejre-projektet, som fortsat står over for markante udfordringer, skriver Dong i meddelelsen.

I september satte Dong gang i en gennemgang af olieforretningen, Exploration & Production (E&P), som består af en portefølje af olie- og gasaktiver i Danmark, Norge og Storbritannien.

Læs også

Intentionen var, at olieforretningen skulle sælges fra, men den plan er altså nu droppet, lyder det i meddelelsen:

– Dong Energy bekræfter sit mål om at opbygge et grønt energiselskab i verdensklasse med afsæt i førende kompetencer inden for havvind, bioenergi og grønne distributions- og kundeløsninger.

– Dong Energy har besluttet at beholde E&P som en del af den planlagte børsintroduktion. Fremadrettet vil cash flow fra E&P bidrage til at finansiere Dong Energy’s investeringer i vedvarende energi, lyder det.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK