Laurids Gjelstrup
Dette udstyr må du ikke have i bilen.
Fartkontroller er i mange år blevet betragtet som et af de mest effektive midler til at bremse farlige vaner i trafikken.
Kameraerne langs vejene har dokumenteret en markant nedgang i både forseelser og ulykker.
Alligevel forsøger en række bilister fortsat at finde smutveje til at undgå systemet, og det sker i stigende grad med teknologiske hjælpemidler, der underminerer formålet med kameraerne.
Det skriver mediet Carandmotor
De såkaldte antiradar-enheder er blevet populære på markedet.
Apparaterne registrerer fartkameraer på lang afstand og advarer føreren, så hastigheden midlertidigt kan sænkes, inden bilen igen accelererer på strækninger uden overvågning.
Resultatet er en falsk følelse af sikkerhed og en farlig kørsel, hvor selve kontrollens formål udvandes.
Her er de særligt pressede
I lande som Grækenland, hvor antallet af trafikdræbte fortsat er blandt de højeste i EU, er problemet særligt presserende.
Statistikker peger på, at høj fart er en af hovedårsagerne til de mange ulykker, og derfor har myndighederne de senere år satset på at udbygge netværket af kameraer og radarer på farlige veje og strækninger med historik for alvorlige sammenstød.
Selv om salget af antiradarer er lovligt, er deres anvendelse i biler strengt forbudt.
Ifølge færdselsloven er det en overtrædelse at føre et køretøj med udstyr, der kan registrere eller blokere fartmålere.
Loven placerer forseelsen i kategori E3-B og pålægger føreren en bøde på 350 euro. Derudover kan både registrering og kørekort inddrages i op til tredive dage.
Tidligere var konsekvenserne endnu mere vidtrækkende, da bøden lå på hele 2.000 euro, mens kørekortet blev frataget på stedet i 30 dage, og bilen stod uden registreringsdata i to måneder.
Den seneste revision har således reduceret straffen, men det ændrer ikke ved, at brugen af udstyret anses som en alvorlig trussel mod trafiksikkerheden.
