Efter store prisfald: Tesla sælger biler som aldrig før

Skrevet af Nicolai Busekist

08/07/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tesla har haft stor succes med at skrue ned for sine priser, da den amerikanske bilproducent sælger biler som aldrig før.

Dagens topnyheder

Det ser ud til, at Elon Musk og Tesla har formået at knække koden til at så succes som bilproducent. I hvert fald formår de at sælge biler på et niveau, som de aldrig før har gjort.

I løbet af de seneste tre måneder har de sat en imponerende rekord, der betyder, at de aldrig før har solgt så godt.

En af de mest markante årsager til den store stigning i salgstallene er naturligvis, at de har skruet godt og grundigt ned for priserne. Det har de ikke blot gjort i Danmark, men også på større markeder som USA, Kina og Storbritannien.

Det skiver BBC ifølge Ekstra Bladet.

Konkret har dette betydet, at Tesla har solgt intet mindre end 466.140 biler mellem april og juni. Det er en imponerende vækst på intet mindre end 80 procent sammenlignet med året forinden.

I starten af året valgte Tesla at skrue ned for prisen på stort set alle modeller i deres sortiment. I denne forbindelse udtalte Elon Musk, at det var 'den rette beslutning' for virksomheden.

Formålet med at skrue ned for priserne var, at man bedre kunne konkurrere med rivaliserende bilproducenter. Og det ser ud til, at han har haft ret i denne forudsigelse.

Det er ikke blot salget, der er blevet skruet op for i den seneste tid. Det samme er tilfældet for produktionen, da de skal kunne følge med salget. Derfor har de i andet kvartal formået at producere næsten 480.000 biler.

Tesla har taget et strategisk valg om at være volumenproducent. Det er også hovedgrunden til, at salget er vokset så meget – især af Model 3 og Model Y, som virkelig har nydt godt af priskrigen," Siger Bill Russo, der er chef for bilrådgivningsselskabet Automobility.

I Danmark har mange også fået glæde af de nedsatte priser, da man i dag kan købe sig en Tesla Model 3 fra blot 329.900 kroner. Det er næsten 100.000 kroner billigere end sidste år.