30/04/2020
C/o adresse
Her kan du se, hvad en c/o adresse er, og hvornår den bruges.

Mest læste i dag

Du har garanteret set udtrykket eller beskrivelsen c/o adresse i en eller anden forbindelse, men hvad betyder det egentligt, og hvad dækker begrebet over?

Det kan du få svar på her.

C/o adresse

C og o i c/o, adresse står for care og of, altså in care of. 

Udtrykket stammer selvfølgelig fra engelsk, men det er altså også et udtryk, som vi har taget til os i Danmark, når vi har brug for at beskrive, at vi bor hos nogle andre. På dansk kan vi oversætte det med ”boende hos.”

Begrebet anvendes tit i forbindelse med midlertidige boligaftaler og udlejning af værelser.

Modtage breve

En c/o adresse skrives på breve lige foran navnet på den person, som modtager bor hos.

Udtrykket betyder, at du er flyttet ind hos ind der enten ejer eller lejer en bolig, og at det er deres navn, der står på døren og postkassen. Også selvom om du er tilmeldt og helt reelt bor i huset eller lejligheden.

For det er ikke det samme som, at dit navn nødvendigvis står på døren eller på postkassen.

Derfor er det en god ide med en c/o adresse

En c/o-adresse kan sagtens være en anden adresse, end den du er registreret under i folkeregisteret.

Lad os sige, at du for eksempel skal i praktik et halvt år i den anden ende af landet, eller står i en situation hvor du har brug for en midlertidig bolig for en kortere periode, eller hvad du regner med, skal være en kortere periode.

Så er det jo spild af ressourcer, tid og penge, at opsige sit lejemål eller at sælge sin bolig for at slå sig ned i en landsdel eller på en adresse, som man ikke har i sinde at blive på.

Her er det så en fordel at leje sig ind hos en anden person, der er bosiddende det pågældende sted, indtil man enten skal tilbage eller har fundet ud af, hvad man gerne vil på længere sigt.

Og så har man brug for en at skrive c/o på sin adresse. 

En c/o adresse kan også anvendes, hvis du skal på ferie i ind-eller udland og for eksempel bo hos en privat person for en kortere periode.

Så kan dine venner og familie skrive til denne adresse i periode, hvis de skulle være så gammeldags at synes, at de lige vil sende en lille hilsen eller måske en fysisk gave til dig under dit ophold.

Men kan også være en idé i forhold til diverse myndigheder.

Værd at vide om c/o adresse

Selvom du godt kan skrive en c/o-adresse til de mennesker eller instanser, som du tænker, bør have mulighed for at få fat på dig pr. brev for den periode, som du anvender adressen, så kræver det, at du rent faktisk er bosiddende på at adressen før en c/o adresse kan optages i CPR.

Dette skal du huske i forbindelse med c/o adresse som ejer eller udlejer

Har du andre personer boende, kan du komme ud for, at kommunen beder dig om en såkaldt logiværts-erklæring.

Det vil sige, at du som vært skal bekræfte over for myndighederne, at den person som har udfyldt en C/o adresse til folkeregistret rent faktisk bor og sover på din adresse ved at udfylde en logiværts-erklæring.

Dette skal du huske i forbindelse med c/o adresse som lejer

Hvis du skal til at påbegynde en tilværelse som logerende, som det kaldes, når man for eksempel lejer et værelse hos en anden person, og dit navn ikke kommer til at fremgå af postkassen og på døren, er det vigtigt, at du i den digitale flytteanmeldelse, som du skal udfylde, oplyser:

  • Logiværtens navn – altså ejeren eller udlejerens navn i det felt, der hedder ”C/O Navn”.
  • Om, hvorvidt de personer der bor på adressen nu, bliver boende, mens du også bor der. 

Når du hos myndighederne registrerer dig med en c/o-adresse, er det ensbetydende med, at du tilmelder dig adressen officielt - altså bor du der og opholder dig jævnligt på adressen – også om natten.

Nu ved du alt, hvad du har brug for at vide i forbindelse med c/o adresse, så du kan sikre dig, at du bruger begrebet korrekt, og ved hvad det indebærer i forskellige situationer.

På den måde kan du undgå irriterende eller pinlige fejl, der være til gene for såvel dig, din logivært eller de lokale myndigheder. Ikke mindst fordi fejltagelser kan komme til at koste nogle af de implicerede penge i en eller anden forstand i værste tilfælde