Sødme så stor i en lille pote
Lige nu læser andre
En lille stjerne i havet
Der er få dyr, der kan fremkalde samme umiddelbare “ååh”-reaktion som en havodder.
De små ansigter, de bløde maver og de nuttede poter gør dem nærmest uimodståelige.
Men én bestemt odder har taget internettet med storm.
Hun hedder Ola, og siden hun blev reddet som spæd, har hun haft en svaghed for at række poterne frem, som om hun beder om at holde i hånd.
Fra livstruende start til trygt hjem
Ola blev fundet i Alaska i 2018, da hun kun var tre dage gammel og vejede blot fire pund.
Læs også
Fiskere spottede hende liggende hjælpeløst med ansigtet nedad i vandet. Hun blev hurtigt reddet og transporteret mere end 5.000 kilometer til SEA LIFE UK i
Birmingham, hvor hun siden har boet sammen med odderen Ozzy. Selvom de to er tætte, er det tydeligt, at det er Ola, der er stjernen.
Når en pote bliver til et symbol
I videoer delt fra SEA LIFE UK ser man Ola række poterne ud mod besøgende, som om hun inviterer til at holde i hånd.
Kommentarsporene flyder over af mennesker, der skriver, at de ville rejse langt bare for at mærke hendes lille pote.
Sandheden er dog, at hullerne i glasset foran bassinet ikke er beregnet til håndtryk, men til fodring.
Læs også
Personalet forklarer, at Ola og de andre oddere får snacks gennem åbningerne, og at fysisk kontakt ikke er tilladt.
Hvorfor vi ikke må holde hende i hånden
Selvom Ola virker tam og opsøgende, er det hverken sikkert for hende eller for mennesker at røre ved hende.
Havoddere har stærke tænder og et hårdt bid, og selvom Ola ikke er aggressiv, kan hun let komme til at tage fejl af en hånd og en godbid.
Samtidig kan bakterier fra menneskehænder være skadelige for hendes helbred. Det er derfor ren omsorg, at der sættes en grænse mellem hende og os.
En kærlighed der rækker ud over glasset
Selv uden fysisk berøring er det svært ikke at blive forelsket i Ola.
Læs også
Hendes historie om overlevelse, hendes charme og ikke mindst hendes forsøg på at række ud har gjort hende til et symbol på, hvor stærkt båndet mellem dyr og mennesker kan føles – selv når vi kun kan holde hendes pote i hjertet.
