3 ting, du skal huske, før du får en tatovering

Skrevet af KC

24/10/2019
Leger du med tanken om at få en tatovering? Så er der nogle ting, du skal overveje, før du kaster dig ud i projektet. Det er en rigtig god idé at tænke dig grundigt om, så du ikke kommer til at fortryde din tatovering.

Dagens topnyheder

Sponsoreret indhold

Hvis du fortryder eller allerede har en tatovering, du har fortrudt, har du dog mulighed for at få billig fjernelse af tatovering.

Mange bruger nok mest energi på at overveje motivet for tatoveringen. Det er også et godt sted at starte, så du er sikker på, at du får en tatovering, du bliver glad for. Du skal blot huske, at der også skal være styr på praktiske og formelle ting omkring processen. I denne artikel får du et bud på tre ting, du bør overveje, inden du får en tatovering.

Vælg en god og troværdig tatovør

Det er altafgørende, at du vælger en god tatovør. Det er også en god idé at tage en uforpligtende samtale med tatovøren først. Så kan du høre om processen og blive klog på risici og så videre. De gode tatovører kan nemt have flere måneders ventetid. Hvis du bare kan komme dumpende ind i en tatovørbutik uden at have bestilt tid, er det som regel ikke et godt tegn.

Du skal også kende navnet på tatovøren og være sikker på, at der er styr på hygiejnen. Tatovøren skal bruge nye engangsnåle hver gang og handsker. Forlang også altid, at du får en seddel med navnet, typen og producenten af det blæk, du bliver tatoveret med. Hvis det er muligt, bør du også få CI-nummeret.

Vælg de rigtige farver

Apropos blæk, så er det vigtigt, at du vælger de rigtige farver. Du bør generelt undgå røde farver og nuancer som orange, violet og pink. Disse farver giver meget oftere allergi end sort blæk. Faktisk er allergi ved disse farver mellem 30 og 50 gange så hyppigt end ved sort og grønt blæk. I praksis giver sort blæk aldrig allergi, så vælg sort blæk for at være på den sikre side.

Det er også en god idé at få så lidt blæk i huden som muligt. Derfor kan du få lavet en lille tatovering, som ikke skal tegnes intenst op. Jo mere blæk, des større er risikoen for, at der kan opstå problemer. Farven kan nemlig med tiden klumpe sammen, så kroppen vil behandle farven som et fremmedlegeme. 

Undgå at blive tatoveret om sommeren

Det er fristende at få en tatovering om sommeren. Der er masser af bar hud og mulighed for at vise dit nye kunstværk frem. Vil du være bedst muligt sikret, bør du dog vente til, at sommeren er ovre. Du har større risiko for at få infektioner i din tatovering, hvis du får den om sommeren. Støv, sand og havvand er alle faktorer, der kan øge risikoen for infektion. 

Desuden kan sol irritere tatoveringen og give forskellige gener. Solen nedbryder nemlig pigmentet til andre kemiske stoffer, som kan give allergi. Hver femte, som får en tatovering, får problemer i forbindelse med sol. Det kan for eksempel være kløe, svie og i værste fald infektion. Hvis du har lyst til at få en tatovering, er der altså flere ting, du skal være opmærksom på, før du lægger hud til nålen.