Det luner, når du energioptimerer i den rigtige rækkefølge

PA

358 uger siden

|

31/08/2017
Hvis du udskifter din nuværende varmekilde med en varmepumpeløsning, før du efterisolerer, får du hurtigere råd til begge dele.

Dagens topnyheder

Michael Poulsen, manden bag Indeklima & EnergiXperten, er vant til, at kunderne bliver lidt forvirrede. For det plejer jo at være omvendt. Det har alle dage heddet sig, at det ikke kan betale sig at investere i en varmepumpe, hvis isoleringen ikke er i orden. For så fyrer man vel bare for fuglene og sparer ingenting alligevel. Men spørger man Michael Poulsen er der ingen tvivl – det er helt klart fordelagtigt at skifte til en varmepumpeløsning, før du efterisolerer huset.

 

Få råd til det hele hurtigere

Michael Poulsen har en anden tilgang end de fleste andre, når han rådgiver personer, der ønsker at energioptimere deres hjem med en varmepumpeløsning. Han har nemlig baggrundsviden inden for en række brancher, som gør det muligt for ham at betragte et sådant projekt fra mange forskellige vinkler. Oprindeligt er han uddannet blikkenslager og rørlægger, men efterfølgende har han taget en kølemontøreksamen, arbejdet med ventilation og læst til energikonsulent.

 

Michael Poulsens første råd er simpelt: ”Investér dér, hvor du sparer flest penge først.” Når du efterisolerer dit hus, er den økonomiske gevinst ikke særlig stor. Det er den til gengæld, hvis du udskifter din nuværende varmekilde f.eks. olie, naturgas eller elvarme med en varmepumpe. Herved kan du spare op til 75 % på din varmeregning.

 

”Hvis du for eksempel lægger ud med at udskifte dine vinduer, kan du hurtigt stå med en udgift på 50.000 kr., og det tager mange år, før pengene er tjent ind,” fortæller Michael Poulsen og tilføjer: ”Vælger du i stedet at investere i en varmepumpeløsning først, kan du – afhængigt af din tidligere varmekilde – spare op mod 10.000 kr. om året. På den måde får du meget hurtigere genereret en besparelse, som giver dig råd til de nye vinduer.”

 

To varmepumper er billigere end én

Hvis du vil realisere en energioptimering hurtigst muligt, skal du altså gøre præcis det modsatte af, hvad du sikkert har fået at vide indtil nu. Og så har Michael Poulsen også et andet råd, som sikkert går i mod, hvad du tidligere har hørt: Du bør nemlig også anskaffe to varmepumper i stedet for én.

 

”Det lyder måske som en dobbelt udgift, men det er det faktisk ikke,” afslører Michael Poulsen og fortsætter: ”En luft-luft-varmepumpe er betydeligt billigere end en luft-vand-varmepumpe, men den kan ikke dække varmebehovet i et helt hus, da den kun fungerer i det rum, den blæser ind i. Det betyder dog ikke, at den ikke kan bruges. Du skal bare sørge for at have begge varmepumpeløsninger, for så kan du nøjes med en mindre og billigere luft-vand-varmepumpe, og det kan godt betale sig. ”

 

Størst er ikke lig med bedst

Når privatpersoner henvender sig til Michael Poulsen for at få en varmepumpeløsning, antager de ofte, at den største og dyreste luft-vand-varmepumpe er den bedste. ”Det er langt fra altid tilfældet,” forsikrer Michael Poulsen og tilføjer: ”Det er ikke nødvendigt at investere i en luft-vand-varmepumpe, som kan dække et større areal, end der reelt er brug for.”

 

Michael Poulsens mål er at give forbrugerne den bedste løsning, og det, mener han, at en kombineret varmepumpeløsning er. ”De to varmepumpeløsninger supplerer hinanden godt. Mens en luft-luft-varmepumpe er god til at affugte huset og rense støvpartiker ud af luften, er luft-vand-varmepumpen nødvendig for at få dækket hele varmebehovet. Og i sidste ende er det rent faktisk billigere, end hvis du investerer i en stor luft-vand-varmepumpe, der jo heller ikke forbedrer luftkvaliteten i huset,” afslutter Michael Poulsen.