Så meget sparer du ved at vedligeholde dine hvidevarer

PA

390 uger siden

|

08/11/2017

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man ikke vedligeholder sine hårde hvidevarer, bliver de ineffektive, hvilket giver et højere elforbrug. Det er imidlertid ikke kun strømforbruget, som bliver højere. Når selve ydeevnen bliver forværret, kan det i sidste ende resultere i for eksempel en fryser eller et køleskab, som ikke kan nedkøle ordentligt. Derfor kan man med fordel blandt andet følge disse simple råd:

Afrim fryseren

Hvis du afrimer fryseren med jævne mellemrum, får du bedre fryseevne. Navnligt om sommeren er det vigtigt, eftersom luftfugtigheden er højere på denne årstid. Rim opstår når luften udenfor trænger ind i fryseren og medbringer fugt, som lægger sig som kondens på siderne, når den nedkøles, og da luftfugtigheden er højere om sommeren, skabes der mere rim. Derfor anbefales det at afrime sin fryser 4 gange om året.

Vask rigtigt

Vaskemaskinen er utroligt holdbar, men det betyder ikke, at man skal behandle den dårligt. Hvis man vil have den til at leve et langt liv, skal man huske på følgende: Doser vaskemidlet efter vandets hårdhed, kogevask engang imellem, tøm og rens trevlefiltret, fyld vaskemaskinen op, lad lågen stå åben efter vask og afkalk med jævne mellemrum. Sådan får du det optimale ud af din vaskemaskine.

Afkalk opvaskemaskinen

I et normalt køkken er der stor belastning på opvaskemaskinen, hvilket betyder, at den hurtigt kalker til. Da kalken blokerer for vandtilførslen, øges energiforbruget. Derfor er det vigtigt at afkalke opvaskemaskinen en gang imellem. Bor du i et område med hårdt vand, såsom Lolland-Falster eller hovedstadsområdet, er det anbefalelsesværdigt at afkalke hver 3. måned.

Hvis du har yderligere problemer med dine hvidevarer, skal du kontakte et specialiseret hvidevareservice-firma. Hvidevarereparation er vanskeligt, og for eksempel køleskabe og frysere indeholder lukkede kredsløb med gasarter, som kan lægge, hvis de bliver håndteret forkert. Dansk Total-Service er en sammenslutning af Danmarks førende specialister inden for service og reparation af hårde hvidevare. Du kan læse mere om, hvordan du får serviceret dine hvidevarer på deres hjemmeside: https://www.hvidevareservice.dk/

Ads by MGDK